Del: - -

Fra strategi til handling i arbejdsmiljøarbejdet - kom med på gratis Strategisk ArbejdsmiljøLab

Kom med til 3 timers gratis Strategisk ArbejdsmiljøLab i Aabenraa eller Roskilde til efteråret. Her vil vi have fokus på jeres opgave med at styrke arbejdsmiljøhandlinger lokalt på arbejdspladserne og inspirere jeg med brugbare værktøjer fra BFA.

Styrk arbejdsmiljøet og få de rette værktøjer

Er du arbejdsmiljøkonsulent, -koordinator eller leder og løfter strategiske dagsordener for arbejdsmiljøet i kommuner, regioner, på det statslige eller selvejende område får du i dette Strategiske ArbejdsmiljøLab mulighed for at afprøve handlingsrettede værktøjer på dit eget arbejde med at fremme lokale initiativer for arbejdsmiljøet på arbejdspladserne.

Tid

Det foregår i Aabenraa d. 1. oktober og i Roskilde d. 4. oktober 2024. Begge dage fra kl. 13:00 til kl. 16:00.

3 timer med fokus på muligheder, dilemmaer og succeser

BFA’s erfarne arbejdsmiljøkonsulenter retter sammen med jer opmærksomheden på, hvordan arbejdsmiljøindsatsen bevæger sig fra dit skrivebord og videre ud i organisationen.

Sammen reflekterer vi over muligheder, udfordringer og dilemmaer i dit arbejde med at få det strategiske arbejdsmiljø omsat til handling.

Målgruppe

Strategisk arbejdsmiljølab er for dig, der er arbejdsmiljøkonsulent, -koordinator eller leder og løfter strategiske dagsordener for arbejdsmiljøet. I kommer fra døgnområdet, undervisning, hospitaler, dagtilbud eller hjemmepleje i regioner, kommuner, staten eller en selvejende institution.

Få værktøjerne i hænderne

På Strategisk ArbejdsmiljøLab vil vi med afsæt i BFA’s værktøjer styrke deltagernes bevidsthed om egen arbejdsfunktion og kerneopgave, så I kan flytte arbejdsmiljøindsatser længere ud over rampen på jeres lokale arbejdspladser.

Sammen med jer vil vi rette opmærksomheden mod:

  • Strategiske indsatser og konkrete handlinger
  • Barrierer, muligheder og løsninger
  • Deling af erfaringer og bedste praksis
  • Konkrete værktøjer fra BFA, som I kan bruge direkte i jeres MED-system, i mødet med arbejdsmiljøgrupper, i samarbejde med ledere, arbejdsmiljørepræsentanter m.fl.

Vi medbringer desuden erfaringer fra samarbejder med lignende netværk.

Læs mere om, hvad Region Sjælland fik ud af samarbejdet med os her.

Praktisk info

Alle deltagere på dagene får materialerne med hjem.

BFA sørger for materialer, lokale og forplejning. Transporten til og fra lokationen sørger I selv for. Deltagelse er gratis, uanset hvor mange I deltager fra samme arbejdsplads, men tilmelding er nødvendig.

Du og eventuelle kolleger tilmelder jer blot det Strategiske ArbejdsmiljøLab, som er mest bekvemt for jer. Der er deltagerbegrænsning, og fordeling af pladser foregår efter først-til-mølle-princippet.

Tilmeld dig her

By Dato for afholdelse Tid Tilmeld dig
Aabenraa 1. oktober 2024 kl. 13-16 Tilmelding lukket
Roskilde 4. oktober 2024 kl. 13-16 Tilmelding lukket

 

Har du brug for at vide mere?

Har du brug for at vide mere om strategisk arbejdsmiljølab, så kontakt arbejdsmiljøkonsulent Trine Haldborg Andersen tha@bfa.dk/  61 74 91 14 eller Stig Ingemann Sørensen på mail sis@bfa.dk / telefon 49 40 29 93.

Har du spørgsmål til selve tilmeldingen, så kontakt projektmedarbejder Lise Harlov på mail lho@bfa.dk og telefon 29 88 03 85.

Læs mere om besøgsteamet


Senest revideret den 16. september 2024