Sammen om et bedre arbejdsmiljø
Et godt arbejdsmiljø skaber vi sammen. I BFA samarbejder arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne inden for velfærd og offentlig administration om at udvikle viden, inspiration og konkrete værktøjer, der hjælper jer med at styrke arbejdsmiljøet på jeres arbejdsplads. Uanset om I fx vil styrke trivslen, forebygge fysisk nedslidning eller skabe bedre rammer for arbejdet. Her på siden finder I gratis materialer, som I frit kan bruge i jeres arbejdsmiljøarbejde. Vi tilbyder også arrangementer, temamøder, webinarer og gratis konsulentforløb med vores Besøgsteam, hvor I kan få ny viden, inspiration og hjælp til at håndtere jeres arbejdsmiljøudfordringer.
Oplever I høje følelsesmæssige krav i arbejdet?
Følelsesmæssige krav er en del af arbejdet for mange. At møde mennesker i svære livssituationer, håndtere stærke reaktioner eller træffe beslutninger med konsekvenser for andre kan være meningsfuldt – men det kan også være krævende. Derfor er det vigtigt jævnligt at drøfte, hvordan de følelsesmæssige krav opleves på jeres arbejdsplads, og hvad I gør for at forebygge belastninger.
Kom til workshop og styrk systematikken og energien i jeres arbejdsmiljøarbejde
Hvilke grundlæggende opgaver er der i det systematiske arbejdsmiljøarbejde? Hvordan kan I som AMO, arbejdsmiljøgruppe eller MED-udvalg styrke jeres evne til at være på forkant? Og hvordan kan I drøfte og styrke jeres forebyggelseskultur? I efteråret 2026 kan I komme til tre timers workshop og prøve BFA’s nye materialer og værktøjer, der sætter fokus på at styrke det systematiske arbejdsmiljøarbejde.
Temamøde om indeklima: Frisk luft - friske hoveder
Ønsker I at styrke jeres indsats for frisk luft og godt arbejdsmiljø på arbejdspladsens? BFA lancerer en række nye værktøjer til at hjælpe jer godt videre med arbejdet og inviterer i den forbindelse til temamøder om indeklima og ren luft på arbejdspladsen.