Egelundskolen i Albertslund sætter pausekulturen i fokus

Af Anne-Mette Holm

Egelundskolen giver pausen et eftersyn

Når større projekter og opgaver står i kø på jobbet, er det vigtigt at huske pauserne. Men en pause er ikke bare en pause. For der kan være stor forskel på, hvad vi hver især har brug for i arbejdsdagens pauser. Nogle ønsker fred og ro, andre vil gerne grine og lave sjov med kolleger, mens andre igen har brug for at tale med kolleger om de udfordringer, der kan opstå i løbet af arbejdsdagen. Sådan er det også på Egelundskolen i Albertslund, og derfor har de besluttet at give deres pauser et eftersyn.

Samarbejder med BFA om at forbedre trivslen

Necati Kayhan er lærer og AMR på Egelundsskolen. Han sidder også som repræsentant for lærerne i den arbejdsgruppe i Albertslund Kommune, der samarbejder med BFA om at forbedre trivslen i forhold til APV’ens måling til om ’krav i arbejdet’, som i Albertslund Kommune særligt stiller spørgsmål til de ansatte om høje følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde og tidspres. Det er han rigtig glad for, da han har en stor passion for det gode arbejdsmiljø og gerne ville byde ind. Og det har givet pote, for det har givet ham endnu større inspiration og incitament til at tage fat på udfordringerne på egen skole.

 - Krav i arbejdet vil altid være der, men der skal være en balance mellem stor arbejdsmængde og tidspres og rammerne omkring arbejdet. Og på temadagen med kommunens TRIO’er blev vi præsenteret for nogle rigtig gode værktøjer, som fik mig til at google videre hos BFA efterfølgende, fortæller Necati Kayhan og understreger, at det er vigtigt for ham som AMR, at hans kolleger ved, at der er fokus på det forebyggende arbejde i kommunen.

Uskrevne regler om pauser

Googleriet førte blandt andet Necati Kayhan til BFA-hæftet ’Det kollegiale fællesskab’, som han tænkte ville være meget brugbart på Egelundskolen.

Hent hæftet ´Det kollegiale fællesskab` om blandt andet at bruge pauser bedre.

Et af redskaberne i hæftet har fokus på at bruge hverdagens pauser bedre. Det opfordrede BFA på temadagen også deltagerne til at kigge nærmere på som en positiv faktor i det psykiske arbejdsmiljø, og netop det kunne der godt være et behov for på skolen, mente han.

- Giv jeres pausekultur et eftersyn, det lød superspændende, siger Necati Kayhan, der efterfølgende spurgte sine kolleger om, hvordan de så på skolens pausekultur.

- Ingen kunne rigtig svare på det. Særligt alle de uskrevne regler. Dem kender de nye kolleger for eksempel ikke. Derfor syntes jeg, at vi skulle give det et eftersyn og eksempelvis få talt om: Hvornår taler man i pauserne? Har man sin telefon fremme i pausen? Og hvad taler man om, uddyber han.

Demokratisk og inddragende proces

Han ville gerne inddrage sine kolleger så meget som muligt. Derfor blev han enig med sin skoleleder om, at han skulle præsentere 4 forskellige dialogværktøjer på det næste personalemøde, så alle havde en mulighed for at byde ind. Materialerne hængte han på den store opslagstavle i personalerummet, og han bad kollegerne om at kigge dem igennem. Så kunne de skrive deres initialer i det, de foretrak, skolen skulle arbejde videre med. Pauseeftersynet fik flest stemmer, så det gik de videre med.

Restituhvafornoget

På næste personalemøde viste Necati Kayhan en film fra værktøjet ’Restituhvafornoget’, der handler om at skabe en sund pausekultur på arbejdspladsen.

- Den illustrerede meget godt, hvad det vil sige at blive overbelastet. Det er vigtigt at trykke på bremsen og ikke kigge på telefonen imens, for det dræner også. Vi skal selvfølgelig tale om konflikter, der opstår i arbejdet, men ikke når vi holder pause. Der skal vi holde pause, fastslår Necati og fortsætter:

- Vi skal ikke se på let på det, for det er supervigtigt! Lærerjobbet er et meget følelsesladet arbejde. Det er mange individer, vi møder med hver deres bagage. Det påvirker både eleven og os, hvis en elev ikke trives og har det godt. Som lærer har man virkelig behov for pause for at komme lidt væk og få lidt luft, uddyber han.

Læs mere og hent rækken af materialer om restitution

Kollegerne blev hørt

Kollegerne blev delt i grupper og blev bedt om at svare på de spørgsmål, der er i dialogværktøjet ’Det kollegiale fællesskab’. De blev også opfordret til at beskrive, hvordan de opfattede pauserne nu. De tog rigtig godt imod det. Deres tilbagemeldinger blev noteret, og de gode eksempler tager Necati Kayhan og skoleleder Flemming Hartmann med i det videre arbejde.

- Processen har været god. Der kom rigtig mange gode snakke ud af det. Medarbejderne siger, at det er første gang, de har oplevet, at der har været tid til at drøfte de her ting og første gang, at deres udsagn er blevet taget alvorligt, siger skoleleder Flemming Hartmann og understreger, at han har stået sammen med Necati som AMR hver gang, og at de er fælles om at opnå målet.

Ønske om grøn zone i personalerummet

Necati Kayhan og Flemming Hartmann er nu i gang med at se på de forskellige tilbagemeldinger og overvejer, hvilke aftaler de kan lave for at sætte nogle gode rammer for pauserne på skolen fremover.

- Jeg er sikker på, at vi får lavet nogle gode aftaler med stillerum og rolige arbejdsrum. Vi får helt sikkert ændret nogle af vores rum og funktionen i rummene. Vi bliver opmærksomme på hinandens behov i forhold til pauserne. Vi er ikke ens, og andre kan have andre behov end dig selv, vurderer Flemming Hartmann.

Necati Kayhan supplerer:

- Jeg tænker, vi skal have nogle fælles rammer på skolen for, hvordan vi opholder os i det store personalerum i pausen. Er det ok at tale om udfordringer der - og er det ok at holde teammøder der? I min optik bør personalerummet være grøn zone, hvor vi kan grine og snakke med kolleger om, hvad dagligdagen ellers byder på, siger han og understreger også vigtigheden af arbejdsrum med plads til faglig fordybelse, forældrekontakt mm.

Næste skridt er kan- og skal-opgaver

Både skoleleder og AMR glæder sig til det videre samarbejde og arbejdet med arbejdsmiljøet. De er blandt andet enige om at tage fat på snakken om ’kan’ og ’skal’-opgaver på skolen.

- Arbejdsmiljøet ligger mig meget på sinde. Vi skal opleve, at vi har mulighed for at finde på ting og afprøve dem, og det gør man kun, hvis man synes, man har et godt arbejdsmiljø. Det bliver superspændende, hvordan det udvikler sig, også med ’kan – og skal-opgaver’. Der er altid noget, man kan gøre bedre som lærer. Så det er en øvelse i prioritering med god samvittighed. Jeg glæder mig til det hele, hele processen her har været rigtig fin, siger Flemming Hartmann.

Læs mere om SKAL og KAN-opgaver i hæftet ’Det opgaverettede fællesskab’

Læs mere om BFA’s besøgsteam