Af Anne-Mette Holm
Gennem de seneste år er det gået den forkerte vej med arbejdsmiljøet i Varde Kommunes forvaltningsområde ”Børn og Læring” og ”Børn og Familie”. Resultaterne i den seneste arbejdspladsvurdering (APV) blinkede rødt, særligt i forhold til krænkelser, vold og trusler, ligesom der flere steder også er udfordringer med balancerne i arbejdsdagen på de forskellige arbejdspladser i kommunen.
Helt slemt stod det til i både 2020 og 2021, hvor Arbejdstilsynet kom forbi, og kommunen derefter fik to påbud om aftaleforløb på baggrund af to sager om vold, trusler og krænkelser på hhv. en skole og en daginstitution. Begge arbejdspladser har siden arbejdet ihærdigt med at udvikle metoder til at forebygge og håndtere de daglige krænkelser, vold og trusler, ligesom de har ændret tilgangen til, hvordan de håndterer udfordringerne både hos den enkelte medarbejder og i organisationen.
Brug for et fælles sprog
Udfordringerne går dog igen i hele organisationen. Der har ikke været megen videndeling på tværs og de lokale løsninger, der måtte have fungeret godt, er forblevet på egen matrikel. Men nu vil Varde Kommune have vendt den udvikling.
Kommunen vedtog i 2020 en ny arbejdsmiljøstrategi, der netop fokuserer på trivsel og balance og forebyggelse af vold, trusler og krænkelser. Strategien læner sig op ad de nationale mål for arbejdsmiljøet frem til 2030, og ambitionerne får fuld opbakning på direktionsgangen i Varde Kommune.
- Vi har endnu ikke fået knækket den store kode, hvor hele vores organisation kan gå ud at sige, at vi arbejder med det på den og den måde. Vi har brug for at få noget viden ind og få et fælles sprog, så vi kan begynde at italesætte det, der er svært i eget team og på tværs af organisationen. Det er helt vildt vigtigt, fortæller direktør for Børn, Læring og Job i Varde Kommune, Britta Boel og fortsætter:
- Det skal være lige så naturligt at tale om udfordringerne i det psykiske arbejdsmiljø, som det er at tale om en stol, man skal have indstillet, fastslår hun.
Særlig indsats med BFA’s besøgsteam
For at få den fornødne hjælp til processen har kommunen indgået et samarbejde om et forløb med BFA’s besøgsteam, der for nylig faciliterede en temadag for omkring 165 medarbejdere, chefer, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter fra hele forvaltningsområdet, der i alt favner godt 1800 ansatte.
Indsatsen er højt prioriteret fra top til bund, og deltagerne i temadagen var ikke kun fra de lokale MED-udvalg, men nøje udvalgt for at nå så bredt ud som muligt på de enkelte arbejdspladser og sikre, at der efterfølgende vil ske en forankring og implementering lokalt. Det betød, at nogle arbejdspladser var repræsenteret med tre medarbejdere, mens andre stillede med et hold på ti.
Lokal forankring skal sikre gennemslagskraft
- Med den her indsats prøver vi at få det helt ud i virkeligheden. Tidligere har der været mange gode intentioner, men nu er vi meget opsat på at få handling på. Og med den her måde at invitere på, når vi bredere ud, så vi sikrer, at indsatsen forankrer sig mere end blot i TRIO’en (red. samarbejdet mellem leder, TR og AMR), lokalMED osv., så der er større chance for gennemslagskraft, og alle er opsat på at løse det sammen, siger skolechef i Varde Kommune, Kim Bondesen Glud Nielsen.
Den vurdering er arbejdsmiljørepræsentant og kontaktperson i Familiecenteret, Gitte Andresen, helt enig i. Hun har været en del af det udvalg, nedsat under FællesMED-udvalget, der har været med til at planlægge indsatsen.
- Det var en fremragende dag. Det var fedt, fordi mange prioriterede at komme. De mødte op, og alle var repræsenteret fra alle ender og kanter, både ledelsen, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter. Det betyder en masse for hele projektet for at få det forankret i alle afdelinger, for vi er nødt til at mødes og snakke om det sammen og have fokus på det sammen, siger hun.
Ledelsesmæssig opbakning er afgørende
Arbejdsmiljøkoordinator i Varde Kommune, Britt Harpøth, har været primus motor i planlægningen i samarbejde med BFA. Hun er meget imponeret over opbakningen til indsatsen.
- Jeg havde måske en forventning om, at folk ville blive trætte i øjnene, men den har jeg været nødt til at æde. Jeg er overrasket over den interesse, velvillighed og åbenhed, folk er kommet med. Og jeg er sikker på, at den ledelsesmæssige opbakning er virkelig væsentlig her. Hvis den ikke er der, kommer jeg aldrig igennem med noget. Ledelsen skal gå forrest med faklen og sige, at det er den vej, vi skal gå, og det er sket her, siger hun.
Den opfattelse bakker skolechef Kim Bondesen Glud Nielsen fuldstændig op om:
- Vi har en ledelsesmæssig udfordring i at få det til at lykkes. Det er en ledelsesopgave, vi skal have løst, så vi er nødt til at prioritere det, hvis vi vil have det til at lykkes. Det gælder lige fra direktøren og hele vejen ned i organisationen. Vi har et ansvar for at understøtte udviklingen og holde fokusset på arbejdsmiljøet. Det her er den spæde start, men det er med til at styrke det, vi allerede er i gang med og den retning, vi er på vej imod, slår han fast.
Tallene fra APV’en svider stadig i direktørens øjne, og særligt den andel, der har søgt væk fra arbejdspladserne pga. udfordringer i arbejdsmiljøet, har bekymret hende. Samtidig har der også været udfordringer med rekruttering. Så hun er mere end parat til at vise vejen:
- Der er et stærkt fokus fra ledelsen på det her, og det er noget vi virkelig vil! Vi bruger strategisk ledelsestid på det, for det er jo mange mennesker at samle, men vi gør det, fordi vi mener det. Vi går forrest og viser, at det er så vigtigt, at vi gerne vil investere i det. Vi vil vise, at vi tager arbejdsmiljøet alvorligt, og vi vil være et godt sted at arbejde. Og det tror vi på, at vi bliver, hvis vi arbejder med det her, siger Britta Boel.
Oplæg, dialogkort og redskaber
Temadagen bød både på forskellige oplæg, øvelser og præsentationer af forskellige redskaber, som deltagerne aktivt arbejdede med og efterfølgende kan tage med sig hjem på egen arbejdsplads og bruge til at sætte gang i dialogerne lokalt. De fik blandt andet mulighed for at arbejde med kortspillet ”Tæt på vold”, der har til formål at skabe en god dialog om holdninger, erfaringer og idéer til at forebygge trusler, vold og konflikter på jobbet.
- Det var rigtig godt at arbejde med kortspillet. Det er nemt at smide ind på et bord på et personalemøde, og det var en megasmart måde at få italesat nogle ting. Vi blev inspireret af kortene til at tale om episoder, vi måske ikke havde tænkt over, der kan få konsekvenser, og der kom flere ting frem i lyset i samtalen om bordet, fortæller Gitte Andresen og fortsætter:
- Sådan nogle samtaler kan være med til at gøre det mere okay og legitimt at tale om sådan nogle episoder, så man ikke sidder tilbage og føler, at man ikke er særlig dygtig til sit arbejde.
Under eller over standard
Gitte Andresen fremhæver også en anden, ret simpel øvelse, som deltagerne prøvede af. Den handlede i sin enkelthed om, at deltagerne valgte en genkendelig opgave fra hverdagen og derefter diskuterede, hvad der ville være en løsning til den ønskede standard eller kvalitet, en løsning under standard eller en løsning over standard.
- Det var en rigtig god øvelse. Det var godt at snakke om, hvad standard egentlig er. Og det er et smaddergodt redskab til at tale med en presset kollega om, hvad skal du gøre, og hvad kan du gøre. Måske overgør du noget, som du kan tage herned (red. dvs. til standard), og så er det stadig ok. Ofte vil man jo gerne gøre mere, end man måske behøver, vurderer hun.
Drømmen om Arbejdsmiljøprisen
Temadagen var den første af to hele dage, der skyder indsatsen i gang bredt i forvaltningen i Varde Kommune. Det store fokus og arbejde med indsatsen er ikke gået ubemærket hen i kommunen. Opbakningen er stor, og det glæder direktøren, der allerede har hørt fra andre direktør-kolleger, at de også gerne vil være med. Og de er ikke bange for at drømme stort i Varde.
- Drømmen er, at vi bliver så gode, at vi kan vinde Arbejdsmiljøprisen på sigt. At vi kan være til inspiration for andre, og at det ikke bliver overladt til den enkelte afdeling, men at vi tager et organisatorisk ansvar. Det fedeste ville være, hvis medarbejderne kommer og siger, at de kan mærke det hver eneste dag derude. I forhold til det er prisen selvfølgelig underordnet, men det kunne være en fin fejring for medarbejderne, at de kunne fortælle kolleger og rundt om, at vi er nået et stykke vej på rejsen, siger direktør Britta Boel forhåbningsfuldt.
Skolechefen er enig:
- Det er godt at sætte barren højt, man skal stræbe efter noget. Det ville være en anerkendelse, at man har gjort noget, og at nogen lægger mærke til det. Men det vigtigste er en reel forandring derude. At medarbejderne oplever, at det arbejde, de laver, gør en forskel, siger Kim Bondesen Glud Nielsen.
Gitte Andresen tænker tilbage på det første møde, der blev holdt med arbejdsmiljøkonsulenterne fra BFA’s besøgsteam. Her blev deltagerne bedt om at skrive på en seddel, hvad de ønskede at få ud af indsatsen.
- Jeg skrev lige præcis, at jeg havde høje ambitioner, at vi ønsker en grøn APV, og så vil vi vinde Arbejdsmiljøprisen. Og det var inden, Britta (red. direktøren) havde sagt det. Det er en fed ambition at have. Vi vinder jo ikke, hvis vi ikke gør noget ved det. Vi skal tro på det. Og det gør jeg, siger Gitte Andresen overbevisende.