Dobbelt perspektiv baner vejen for skolerne i Fredensborg

Af Anne-Mette Holm

Udadreagerende elever slider på skolepersonalet

Grimme tilråb fra elever til lærere hen over skolegården er langt fra sjældenheder i landets skolegårde ifølge Danmarks Lærerforening. Der er også børn, der kan finde på at spytte, sparke eller slå – eller ligefrem dem, der i et øjebliks affekt kommer til at kaste med en sten eller en pind efter lærerne eller andre elever. 

Kilde: Danmarks Lærerforening 

Episoderne er steget i omfang gennem de seneste 10 år og er desværre accelereret væsentligt de seneste 2-3 år. Det slider i længden, og nogle lærere risikerer at blive sygemeldt, mens andre måske begynder at tænke på, om de overhovedet er dygtige nok til deres arbejde, selvom de er både relations- og fagligt kompetente og gør alt, hvad de kan. Det billede genkender man også i Fredensborg Kommune.

- Det er en hverdag, der hurtigt kan blive præget af afmagtsfølelse. Det kan man være i i noget tid, men man kan ikke blive ved, erkender Vibeke Bonde, der er lærer og arbejdsmiljørepræsentant (AMR) på Kokkedal Skole.

Brug for central opbakning og anerkendelse

Medarbejdernes frustrationer og bekymringer for udviklingen fik Center for Skole og Dagtilbud til at række ud til BFA’s besøgsteam i håbet om at finde nye greb og metoder til at tackle udfordringerne.

- De manglede redskaber til at håndtere det på skolerne, og de havde udtømt deres muligheder. De havde brug for, at man længere oppe i systemet vidste, hvordan deres hverdag var, og at der kom en anerkendelse af, at det var et problem, vi var nødt til at gøre noget ved, fortæller Bo Steen Saarde, der er arbejdsmiljøkonsulent i Fredensborg Kommune. 

Det var ham, der gentagne gange hørte de frustrerede arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) fortælle om det voksende problem på de 4 årlige netværksmøder. Han valgte derfor at gå videre til centerchefen, der kunne nikke genkendende til oplevelser af frustration fra sine løbende møder med skolelederne og medarbejderrepræsentanter. Med samarbejdsudvalgets velsignelse kontaktede de BFA.

Timingen var god

- Timingen var god, for det passede rigtig godt ind tidsmæssigt med de årlige arbejdsmiljødrøftelser. Som øverste chef har jeg ofte en række opgaver, som er givet fra nationalt hold, fra politisk hold eller fra organisationen, men det her kom nedefra. Det er ord og følelser i arbejdslivet, som kalder på, at vi gør noget på en anden måde, så det betød meget, at det begyndte nedefra, forklarer centerchef for Skole og Dagtilbud, Marianne Ingeholm Larsen, der erkender, at de danske folkeskoler i dag generelt står med nogle anderledes rammevilkår end tidligere, hvilket også flere undersøgelser viser.

- Vores medarbejdere står i nogle svære situationer, og vi anerkender, at der er noget på spil, som vi skal sørge for at understøtte organisatorisk. Derfor har vi sat det her projekt i gang, siger hun.

Der blev hurtigt nedsat en arbejdsgruppe med to skoleledere og en AMR og en TR, der begge var udpeget af områdeMED. Sammen med konsulenter fra BFA’s besøgsteam skulle de tilrettelægge en fælles workshopdag for alle folkeskolernes TRIO’er. 

To ben: Arbejdsmiljø og pædagogik

Det første møde med BFA var ikke et drømmescenarie for arbejdsgruppens medlemmer, der havde taget de længe opbyggede frustrationer med sig til mødet. For fra deres perspektiv går deres arbejdsmiljø og kerneopgaven på to ben. Det ene ben er de belastende hændelser, og det andet er pædagogikken. Og de to ben mødes ikke nødvendigvis i et standardiseret skema, som var noget af det første konsulenterne præsenterede. 

Løsningen blev at se på udfordringerne med et dobbelt perspektiv, der tager højde for, at der er en sammenhæng mellem det formelle arbejdsmiljømæssige, hvor belastende hændelser bl.a. skal registreres og så det pædagogiske perspektiv, hvor man kan arbejde med forskellige initiativer, der kan forebygge de belastende hændelser. For i en hektisk hverdag kan det virke mindre meningsfuldt at bruge tid på at skulle registrere mindre hændelser, fordi der er travlt med andre ting, der måske føles mere væsentlige i situationen.

Fra skepsis til muligheder

- Vi var skeptiske i starten, men de lyttede meget til os, vi blev inddraget og involveret, og det hele blev målrettet og tilpasset vores udfordringer, fortæller skoleleder på Kokkedal Skole, Kristine Gebuhr, der sad i arbejdsgruppen. Hun fortsætter:

- Grunden til, at forløbet med BFA blev så godt, var, at vi blev grebet på vores frustrationer, men vi havde ikke selv fået defineret, at det var det dobbelte perspektiv. Vi havde både fokus på det pædagogiske og det arbejdsmiljømæssige. Det fangede konsulenterne lynhurtigt, så vi blev mødt både på vores behov og frustrationer, fastslår hun og understreger, at når man forstår begge perspektiver, bliver det også nemmere at forstå sammenhængen i de to processer.

Den betragtning er centerchefen helt enig i:

- Jeg tror, det var faldet til jorden med et brag, hvis BFA ikke havde lyttet. Det skal ikke bare skrives ind i et ark. Det dobbelte perspektiv var dåseåbneren, der gjorde, at vi kunne komme videre. Der skete der noget i rummet på workshoppen, da perspektivet blev foldet ud, vurderer Marianne Ingeholm Larsen. 
Vibeke Bonde, der er AMR og var udpeget til arbejdsgruppen af områdeMED, har taget det dobbelte perspektiv til sig i det videre arbejdsmiljøarbejdet.

- Vi er i gang med at lave en kæmpe oversigt, hvor man kan se begge strenge. Både det pædagogiske og alt, hvad vi gør af tiltag. Det kommer også til at afspejle sig fx i et nyt risikovurderingsskema til at vurdere risici i forhold til belastende hændelser, så vi også får skrevet ind, hvilke pædagogiske initiativer, der skal til for at forebygge hændelserne, forklarer hun. 

Flere end planlagt blev inviteret til workshoppen

Arbejdsgruppen ønskede at udvide deltagerkredsen til workshoppen, så det ikke kun var skolernes TRIO’er, der deltog. Alle afdelingsledere blev også inviteret med, og det har haft stor betydning.

- Som skoleleder har vi jo ikke den daglige kontakt til alle medarbejdere. Her er det afdelingslederne, der har personaleledelsen og er første stop for en medarbejder i en situation med belastende hændelser. Så det var superafgørende, at de var med, og det er rigtig vigtigt at få koblet dem med i loopet, pointerer Kristine Gebuhr fra Kokkedal Skole.

Vibeke Bonde er helt enig i den betragtning:

- Jeg tror, det er afgørende, at det ikke bliver forankret i en for snæver kreds, men at hele ledelsen var med. Efter workshoppen har vi fået skabt et fælles sprog og en struktur i det her, som er kendt for alle medarbejdere og hele ledelsen, og det er en god ramme at have omkring det, siger hun og fremhæver også det positive ved, at repræsentanter fra alle kommunes 6 folkeskoler deltog sammen til fælles inspiration.

Workshopdagen emmede af dialoger

På selve dagen for workshoppen var deltagerne meget engagerede.

- Der var vældig meget energi på workshoppen. Flere sagde, at det talte lige ind i deres dagsorden, og at det var meget genkendeligt for dem, fortæller arbejdsmiljøkonsulent Bo Steen Saarde.

Centerchef Marianne Ingeholm Larsen deltog også på dagen. Også hun tog derfra med en god fornemmelse, som hun også siden har fået bekræftet:

- Jeg er dybt imponeret af at opleve, at der virkelig var dialog og energi i rummet. Det viser evalueringen også. Der er brug for mere tid til dialog og til at tale om det, og i de tilbagemeldinger jeg har fået, kan jeg se, at skolerne har en plan for, hvordan de vil fortsætte dialogen, for det er jo først nu, de for alvor skal arbejde med det. Det er jo ikke gjort bare med en workshop, konstaterer hun og understreger, at beslutningen om at udvide deltagerkredsen var et godt greb.

- Alle har hørt det samme, og de har mulighed for at bringe det videre også i lokalMED. Det giver motivation, og jeg beundrer, at de formår at få det forankret hen over en sommerferie. Det er formodentligt lykkedes, fordi de var dem, de var, og det gør chancen for, at det lever videre - også om et år - større, vurderer hun.

Kulturændring på vej

Et af ønskerne på Kokkedal Skole fra workshoppen var at skabe en kulturændring i forhold til de belastende hændelser. Både skoleleder og AMR erkender, at det er en længere proces, som de kun står i begyndelsen af nu. Men de glæder sig over, at der nu er åbnet for dialogen, og at de har fået et fælles sprog og et fælles fundament for det videre arbejde.

- Børnene lader ikke pludselig være med at udsætte os for hændelser, men vi har fået et sprog for det nu og en opmærksomhed, og vi er blevet bedre til at registrere det, når det sker. Medarbejderne oplever, at det er blevet sagt højt, at det ikke er ok, siger Vibeke Bonde.

Kristine Gebuhr supplerer:

- Vi ønsker også, at det skal være en kulturændring i forhold til, at det ikke er på grund af manglende kompetencer eller vedholdende pædagogisk arbejde , at det sker. Det er en anerkendelse af, at det er dødsvært. Det må man godt sige højt. Man skal ikke spille superhelt, selv om de fleste lærere faktisk er det. Men en del af det at være superhelt er også at sige, når noget er svært, siger hun.

Godt at blive forstyrret

Kristine Gebuhr var i første omgang overvældet af de til tider 3 timer lange møder i arbejdsgruppen. Men i dag synes hun, at timerne har været en god investering i det fremtidige arbejdsmiljø.

- Vi blev tilpas forstyrret. De gensidige forstyrrelser af hinanden gjorde, at det endte med at blive rigtig godt. Vi blev præsenteret for en vej at gå, og der var fuldt fokus. Og så sker der nogle gange magi, siger hun.

Vibeke Bonde er også klar til at kæmpe videre for det gode arbejdsmiljø.

- Denne gang har vi skabt nogle forandringer sammen. Der er kommet mere tydelighed omkring det hele. Det havde vi ikke opnået ved bare at tale sammen i grupper. Her har vi skabt nogle ting, man kan mærke i sin hverdag og i arbejdsmiljøet. Vi skal ruste os til det, så godt som vi kan. Det tager vi seriøst, siger hun og håber, at alle skoler kan få mulighed for at mødes om temaet igen om et år og giver bolden videre til centerchefen.

- Som ledelse tager jeg det på mig. Vores arbejdsmiljøkonsulent vil blive ved med at holde fast i temaet, og på de næste netværksmøder vil det også være et tema. Og jeg vil deltage i dem, selv om jeg ikke plejer at deltage i de lokale netværksmøder på skolerne, for her er der noget på spil, som vi alle er bekymrede for, fastslår Marianne Ingeholm Larsen.

Arbejdsmiljøkonsulent Bo Steen Saarde griber også bolden og glæder sig over de positive tilkendegivelser han har fået indtil videre. På det næste netværksmøde skal forløbet evalueres.

- De melder alle, at de er godt i gang, men det skal også nå at virke. De synes, at emnet har været relevant og værktøjerne gode, siger han og glæder sig til at evaluere indsatsen på næste netværksmøde:

- Jeg har stor tiltro til, at de alle vil fortælle mig, at de har brugt værktøjerne i et eller andet omfang, men bare det at arbejde systematisk med det og have et fælles sprog, det kan også noget, vurderer han. 

 

Værktøjer til at arbejde med høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold Klunsespil som dialogmetode Risikovurdering Handleplaner Få mere viden om arbejdsrelateret vold i BFA-materialet ’Værd at vide om arbejdsrelateret vold’ Det dobbelte perspektiv På workshoppen blev deltagerne præsenteret for en tilgang om at arbejde med det dobbelte perspektiv. Vold som udtryksform har udgivet et undervisningsmateriale og en vejledning til at arbejde med det dobbelte perspektiv, som du kan hente her.