Af Anne-Mette Holm
Det er tirsdag formiddag, og konferencen ”Følelser på job” er kun få timer gammel. Arbejdsmiljøkonsulent Mille Trøst Simonsen fra Branchefællesskab for Velfærd og Offentlig administrations (BFA) besøgsteam og hendes kollega Amalie Diepeveen byder velkommen til workshoppen ”… jeg tror, han er til mænd…”, der handler om de følelser, der opstår i mødet med de krænkende handlinger.
Den næste halvanden time får workshopdeltagerne præsenteret og afprøvet BFA’s dialogværktøj ”Grib ind – overfor krænkende handlinger af seksuel karakter”. Værktøjet har fokus på vidners mulighed for at gribe ind og sige fra i situationer, der kan være krænkende. For vi oplever situationer forskelligt, og det, der for den ene er krænkende, vil en anden måske ikke lægge det store i, forklarer Mille Trøst Simonsen og lægger ud med et eksempel fra sin egen hverdag.
Man kan hurtig få sagt noget forkert
Da hun for få måneder siden var nystartet i jobbet som besøgskonsulent hos BFA, deltog hun i et virtuelt møde med sine nye kolleger. I sjov får hun sagt til sin mandlige kollega, at det da var godt, at han var så pænt slank, som han tonede frem på skærmen under mødet, hvor hun utilsigtet kun kunne se hans mave.
Bagefter kom hun i tvivl om sin bemærkning. Var det egentlig ok, at sige sådan til en kollega? Hvad nu, hvis det havde været omvendt, at den mandlige kollega havde sagt det til hende eller en anden kvindelig kollega, havde det så været ok?
- Det var helt klart en gråzone, jeg havde bevæget mig ud i. Jeg kom i tvivl, om min bemærkning kunne have været stødende, og jeg tænkte bagefter, at det egentlig var en unødvendig og dum kommentar, fortæller Mille.
Hun ringede derfor efterfølgende til sin kollega og sagde, at hun var ked af sin kommentar, at hun havde fortrudt den efterfølgende. Kollegaen havde dog slet ikke bidt mærke i den. Alt var godt. Selv om episoden måske var i den blide ende af skalaen for krænkende handlinger, er den alligevel er et godt eksempel på, at man hurtigt kan få sagt noget, som er i gråzonen og måske kan påvirke og støde andre.
Forskellige grænser
Konsekvenserne af at blive udsat for krænkende handlinger af seksuel karakter kan være store. Det kan blandt andet føre til alvorlige søvnproblemer, angst og i nogle tilfælde resultere i langtidssygemeldinger eller jobskifte. Derfor er det vigtigt at tage dialogen, når vi oplever krænkende handlinger - også som vidne. Men det kan være svært at vide, hvordan man skal reagere, for hvordan kan vi blande os i noget, som ikke handler om os selv?
En af deltagerne spørger til, hvad man skal gøre, hvis man føler sig krænket på en andens vegne? Og svaret er, at bare det at tale om det åbner for forskelligheden.
Krænkelser internt er sværere at håndtere end eksterne
En af deltagerne bemærker, at det er nemmere at håndtere krænkende handlinger fra eksterne som borgere, klienter eller pårørende frem for interne episoder på arbejdspladsen, som opstår mellem kolleger eller mellem leder og kollega. De eksterne episoder kan man koble op på fagligheden, mens de interne snarere hænger sammen med den kultur, der er på den enkelte arbejdsplads, og som måske kan være svær at ændre på.
Arbejdstilsynet skelner også tydeligt mellem krænkende handlinger fra interne og eksterne, forklarer Mille Trøst Simonsen og opfordrer til, at deltagerne også gør det, hvis det er relevant for deres arbejdsplads.
Se Arbejdstilsynets vejledning om krænkende handlinger begået internt
Se Arbejdstilsynets vejledning om krænkende handlinger begået eksternt
Snakken går livligt rundt om bordene i lokalet. Og ved et af bordene diskuterer deltagerne, at det kan være svært at vide, hvornår fx kontakt med borgere får en seksuel undertone.
- Nogle borgere har nogle medarbejdere, de bliver tættere med, hvor de giver krammere, og hvor man som medarbejder oplever, at de måske har noget hudsult. Og det kan opfattes forskelligt af os som medarbejdere, selv om man måske selv synes det er ok, siger en deltager.
Mille Trøst Simonsen uddyber:
- Man kan godt forestille sig, at nogle borgere kan have svært ved at skelne, hvor grænsen går i de enkelte tilfælde. Fx hvis borgeren godt må give den ene medarbejder et kram, men ikke den anden. Det kan være en god anledning til at tale om en fællesnævner, siger hun.
Vidners reaktionsmønstre
Amalie Diepeveen præsenterer de seks vidnetyper – eller nærmere reaktionsmønstre, som værktøjet opererer med for deltagerne, for nu skal de selv i gang med at afprøve, hvordan de forskellige typer eller reaktioner kan agere ud fra en række beskrivende cases.
- Kuglestøberen, der er vidnet, der skaber situationen, igangsætter eller udfører de første handlinger.
- Assistenten, der deltager aktivt i de negative handlinger, fx ved at grine med.
- Den passive, der går væk eller tier og ingenting gør, selvom vedkommende har mulighed for at gribe ind.
- Mægleren, der hjælper med at finde en løsning ved fx aktivt at gribe ind i situationen eller ved at tale med parterne sammen/hver for sig bagefter.
- Sympatisøren, der udviser sympati fx ved at tilbyde trøst og støtte i enrum.
- Forsvareren, der tager parti og forsvarer sin kollega offentligt.
Deltagerne går rundt i lokalet og taler om de forskellige reaktionstyper, mens de skriver eksemplerne ned på post it’s. Efter en stund afbryder Mille snakken med lyden fra en lille klokke.
- Hvordan var det så at ”lege” de forskellige vidnetyper, spørger hun ud i lokalet.
Den første deltager reagerer hurtigt:
- Min leder var rigtig god til at lege et ”svin”, siger deltageren med et stort grin.
Med samme store munterhed konstaterer lederen, at hun ikke var klar over, at hun besad det særlige talent.
- Det tænker jeg lidt over, griner hun tilbage.
”Legen” om de forskellige vidnetyper har fået alle deltagerne til at reflektere over de forskellige måder at reagere på. En anden deltager siger:
- Jeg kunne godt se mig selv i alle typer. Man tænker ikke altid lige over, hvad der ryger ud af ens mund. Man kan sagtens have dem alle sammen afhængigt af den kontekst, man står i. Og hvis man fx står i en magtposition over for den anden part… Det er meget komplekst.
Læs mere og hent dialogværktøjet ”Grib ind – overfor krænkende handlinger af seksuel karakter”