Af Anne-Mette Holm
Der er rigtig mange måder at arbejde med arbejdsmiljøet på de enkelte arbejdspladser, og det kan være svært at vide, hvilke veje man skal gå. Derfor havde Frie Skolers Lærerforening i samarbejde med skoleforeningerne inviteret medlemmernes skoleledere og tillidsvalgte til årets temadag tre forskellige steder i landet. Alle tre dage var tilrettelagt i samarbejde med BFA’s besøgsteam og havde fokus på solide strategier til arbejdet med to af de vigtigste emner: stress og samarbejde.
Roskilde var rammen om den første af de tre temadage, og deltagerne kom fra både private-, fri- og efterskoler fra hele Sjælland, Lolland og Falster. Fra første tjek ind gik snakken livligt i lokalet, og det var tydeligt, at dagens tema fylder meget i hverdagen på de mange forskellige skoler.
Tanker om ordet stress
Konsulent Stig Ingemann Sørensen fra BFA’s besøgsteam var hurtigt ude med det første spørgsmål til salen, da han bad deltagerne om at tænke over, hvad de hver især forbandt med ordet stress.
- Ondt i maven, man tænker, det skal gå, og så må man klemme ballerne sammen, sagde en deltager.
En anden supplerede:
- Man sidder fast i et eller andet, der er kørt i hårdknude.
Det fik også en lærer fra en friskole til at reflektere over et af vilkårene i sit arbejde:
- Som friskolelærer har man et grænseløst arbejde. Det er en hjertesag at arbejde, og der er ikke nogen klar grænse for, hvornår man er sig selv, eller hvornår man er på arbejde, sagde hun.
- Det handler om at skabe balance på vægtskålen mellem krav og ressourcer. Ubalance over tid kan netop give de symptomer, I nævner. Og det skal organisationen være i stand til at spotte og handle på. Det kan være ok i perioder, men vi kan ikke holde til at være i alarmberedskab for længe, for det giver stressreaktioner, konkluderede Stig Ingemann Sørensen, inden han i samarbejde med sin kollega, Mille Trøst Simonsen, præsenterede deltagerne for en række redskaber og værktøjer, som kan være relevante at bruge i det forebyggende arbejde.
Læs mere om stress og hent værktøjerne her
Deltagerne fik dagen igennem løbende mulighed for at afprøve nogle af værktøjerne, reflektere og udveksle deres erfaringer med hinanden.
Fine forståelsesrammer og modeller
En af deltagerne på dagen var forstander Jan Coermann fra Flakkebjerg Efterskole. Han kan klart genkende stressproblematikken fra sin egen arbejdsplads.
- Det er også et problem på vores arbejdsplads, hvor nogle er hårdt ramt og andre sitrer. Vi er opmærksomme på, at det ikke skal blive et større problem, men ingen kommer sovende til deres løn hos os. Alle er godt spændt ud. På dagen fik vi fik nogle fine forståelsesrammer om stress og nogle stikord til at tænke på stress, sagde han efterfølgende og fortsatte:
- Det var fint med konteksten, og der var meget. Blandt andet flere modeller, vi kan bruge som ramme til at få snakket om, hvordan vi systematisk arbejder med den problemstilling, at en kollega er ved at ramme en mur. Vi snakker jævnligt sammen, men vi kan blive bedre, sagde han og understregede, at han trods dagens input stadig har behov for at få læst det udleverede materiale godt igennem, inden han kan vurdere, om det er det rette værktøj at bruge i en given sammenhæng.
Eftermiddagens program havde fokus på samarbejde i arbejdsfællesskaber og teams. Også her delte BFA’s konsulenter ud af viden og værktøjer.
Læs mere og hent værktøjerne her:
Givtige samtaler
Udover samtalerne omkring bordene fik deltagerne også lejlighed til i grupper at mødes med andre deltagere med samme kasket som dem selv. Her skulle de drøfte, hvordan de som henholdsvis ledere og tillidsvalgte kunne skabe de bedste forudsætninger for teamsamarbejdet på skolerne. Og her gik snakken lystigt.
- Samtalerne på kryds og tværs fungerede rigtig, rigtig fint. Det var spændende at tale med nogle, der er et andet sted, det havde en værdi, den uformelle snak og hurtige viden, man får med hjem. Det var meget givtigt at høre om helt andre måder at arbejde på. Det gav nogle generelle erfaringsudvekslinger, siger Patrick Ajasso, der til daglig er lærer og arbejdsmiljørepræsentant på privatskolen Johannesskolen på Frederiksberg.
Patrick Ajasso var særligt glad for at være afsted med sin relativt nye skoleleder og skolens tillidsrepræsentant, for det gav dem en mulighed for at få talt godt sammen om arbejdsmiljøet på deres skole over en hel dag. Han kendte godt til nogle af værktøjerne i forvejen, men der kom også både nye værktøjer, øvelser, skemaer og modeller til, som han tog til sig.
- Det var rart at blive genopfrisket i den viden, der er latent og blive opmærksom på de ting igen. Vi fik nogle meget konkrete og basale udgangspunkter for at arbejde med det. Sådan et diagram med inddelinger og farver er effektivt, og så kan vi inddele dem i kategorier, der gør det nemmere at arbejde med dem. Vi skal ikke ud at opfinde den dybe tallerken. Folk har arbejdet med det her tema i mange år, og så kan vi tage udgangspunkt i det, siger han.
Den begejstring deler hans skoleleder:
- Det var rigtig godt at få genopfrisket den viden sammen og få de gode snakke, det afføder. Vi havde det som fælles fokus, og alle andre opgaver var lagt væk. Det havde vi ikke kunnet ved et møde hjemme på skolen, fastslår Simon Mosekjær, der er skoleleder på Johannesskolen.
Nye idéer opstår
Simon Mosekjær blev særligt inspireret, da deltagerne arbejdede med teams. I deres lille gruppe talte de om, hvordan de kan gøre deres teamsamarbejde mere funktionelt. Fx ved at nytænke rollen som klasselærer, så den ikke kun ligger på en eller to personer, men at teamet som helhed kunne bære rollen. Den idé støtter hans arbejdsmiljørepræsentant op om.
- Der er kolleger, der føler sig presset som klasselærer og i teamsamarbejdet. Men fx forældrehenvendelser ud af det blå er noget, der ofte skal løses fra dag til dag, og det kan man ikke forudse. Det skal løses samtidig med, at man skal have alt andet til at klappe. Og det kan teamet understøtte på en bedre måde, siger Patrick Ajasso.
En bæredygtig handleplan med mikrohandling
Dagens sidste opgave gik ud på at lave en bæredygtig handleplan. For som konsulent Stig Ingemann Sørensen sagde til salen, er forankring ofte det sværeste og sejeste træk. Han opfordrede derfor deltagerne til at vælge en mikrohandling – et lille initiativ – hver skole kunne gå videre med derhjemme.
- Forankring er altid det sværeste. Et er, at vi har været på kursus og er tændt af den hellige ild, men det har kollegerne ikke, og den energi, vi tager med hjem i dag, kan fordampe, erkender skoleleder Simon Mosekjær fra Johannesskolen, og afslører, at de ikke fik lavet en minihandlingsplan.
- Vi har en større plan, vi arbejder videre med. Men stresstrappen var god, og den vil vi hænge op i vores personalerum, så man bliver mindet om, hvor man er. Og næste gang vi har pædagogisk debatmøde, skal det handle om den og teamsamarbejdet. Alle skal være drivkraft og ikke kun os i trio. Hvis alle har et blik for hinanden, er der større chance for, at vi opdager, hvis en kollega hænger med mulen. Det er et fælles ansvar, så det er vigtigt at aktivere alle, siger han.
På Flakkebjerg Efterskole er de også i gang med et større strukturudvalgsarbejde i øjeblikket. Her kigger de på hele årstilrettelæggelsen og ser på, hvordan de laver den bedste tilrettelæggelse både for den enkelte medarbejder og i forhold til det pædagogiske arbejde.
- Det er et indsatsområde hos os i år, og jeg regner med, at vi når frem til nogle grundlæggende ændringer og strukturer. Hvis vi rammer skiven, kan det forhåbentlig holde nogle år, siger forstander på Flakkebjerg Efterskole, Jan Coermann.