Det skal ledelsen og MED/arbejdsmiljøorganisation gøre
- Lav klare retningslinjer for hygiejne og rengøring. Sørg for, at både rengøringspersonalet og de øvrige medarbejdere får den nødvendige oplæring og instruktion og ved, hvad der bliver forventet af dem.
- De nødvendige værnemidler skal være tilgængelige for alle – fx håndsprit, handsker og masker, ligesom der bør benyttes en god håndcreme uden allergener.
- Inddrag arbejdsmiljøgruppen, rengøringspersonalet og de øvrige medarbejdere aktivt i overvejelser og løsninger. Det giver bedre beslutninger og stærkere ejerskab.
På mange arbejdspladser vil det desuden være en rigtig god idé at inddrage borgere og brugere i opgaven med rengøring og god hygiejne, hvis det er muligt. Det skaber fælles opmærksomhed og letter rengøringsopgaven.
- Hent faktaark: Stop smitten - hold arbejdspladsen ren.
- Hent plakat til opslagstavlen: Har du to minutter?
Kommunikation til medarbejderne
På grund af det aktuelle behov for ekstra rengøring kan alle medarbejdere blive bedt om at udføre andre opgaver end normalt fx at rengøre kontaktflader.
Når I skal kommunikere til medarbejderne om, hvordan de bidrager aktivt til at mindske smittespredningen på arbejdspladsen, kan I lægge vægt på følgende hovedpointer:
- Lav en tydelig plan over de nye opgaver, hvem der udfører dem og hvor ofte det skal gøres
- Betryg medarbejderne i, at alle vil få den nødvendige instruktion og oplæring i de nye opgaver
- Sørg for, at der både er de nødvendige værnemidler, og at det ergonomisk er forsvarligt at udføre opgaverne
- Sørg for, at der er tid nok til at udføre de nye opgaver og samtidig fastholde god kvalitet i kerneopgaven
- Betryg medarbejderne i, at arbejdsmiljøet skal være i orden også med de nye opgaver
- Spørgsmål af betydning for arbejdsmiljøet kan drøftes i MED efter de sædvanlige procedurer.
Medarbejdernes adfærd er vigtig:
- Følg arbejdspladsens retningslinjer for hygiejne, rengøring og afspritning af hænder.
- Ryd op efter dig og hold orden på arbejdspladsen – så kan rengøringspersonalet komme til overalt.
- Vask hænderne eller sprit dem af ofte - det forebygger smitte.
- Brug værnemidler i overensstemmelse med de retningslinjer, som gælder på arbejdspladsen.
Kampagnefilm - Hjælp rengøringsfolkene: Ryd op efter dig
Gode råd om rengøringsmidler
Sådan gør I:
- Brug almindelige universalrengøringsmidler og fiberklude til rengøring og aftørring af inventar, gulve og andre overflader. Vand og sæbe fjerner op til 99,9 % af de urenheder, virus kan overleve i.
- Brug sprit med 70-85 % ethanol til at desinficere kontaktflader efter, at de er gjort rene.
- Afdæk, hvilke overflader der har behov desinfektion – fx kontaktflader eller udstyr der bruges af flere medarbejdere så som nøgler, it udstyr, dørhåndtag, kaffekander, køleskabe, rullevogne og andre hjælpemidler.
- Medarbejdere, som ofte spritter af i løbet af arbejdsdagen, skal have adgang til handsker og bør bruge en god håndcreme uden kendte allergener efter behov.
Det bør I undgå:
- Brug ikke håndsprit med glycerol til desinfektion af overflader. Brug det kun til hænderne: Glycerolen klister til overfalden, og det binder snavs og mikroorganismer.
- Brug ikke spray: Det forstøver, irriterer lungerne og vil kræve brug af ansigtsmasker. Bruseflasker er dog okay (En bruseflasker pumper rengøringsmidlet ud i en tynd stråle. En sprayflaske sprayer med meget små partikler og kan ikke anbefales ved professionel rengøring).
- Brug ikke klor: Det er en helt anden faregruppe og kan kræve åndedrætsværn.
Hvem har ansvaret?
Arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgiveren skal sammen med MED/arbejdsmiljøorganisationen bl.a. sikre, at medarbejderne har adgang til de nødvendige værnemidler, at de har modtaget den nødvendige instruktion og oplæring, og at der bliver ført tilsyn med at retningslinjerne overholdes.
Den enkelte medarbejder har pligt til at følge de retningslinjer og anvisninger, som ledelsen giver. I forbindelse med Covid-19 vil mange medarbejdere få særlige opgaver med at sikre en høj hygiejne på arbejdspladsen bl.a. ved at rydde op og rengøre kontaktflader i løbet af arbejdsdagen, når rengøringspersonalet ikke er til stede.
Hent materialer om civid-19 og arbejdsmiljø
Læs mere
Erfaringer fra arbejdspladserne: De ekstra rengøringsopgaver
Fakta og gode råd: God håndhygiejne uden hudgener
Arbejdstilsynets råd: Sådan inddrager I medarbejderne
Statens Serum Institut: Infektionshygiejniske retningslinjer