Del: - -

Erfaren udviklingskonsulent til at løfte arbejdsmiljøindsatsen i Danmark

Vi søger en dygtig og fagligt velfunderet udviklingskonsulent med akademisk baggrund, der kan være med til at videreudvikle arbejdet med at understøtte danske arbejdspladser i deres forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

Der er sat ambitiøse mål for arbejdsmiljøindsatsen i Danmark frem mod 2030 (læs mere på bm.dk.), og vi skal medvirke til at understøtte, at de nås. I BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration (BFA) har vi en del tiltag i gang, som skal skabe mest mulig værdi for arbejdspladsernes opgave med at fremme et godt arbejdsmiljø. 

For at lykkes med det, har vi et stærkt fokus på løbende at evaluere, dokumentere, opsamle læring og videreudvikle vores indsatser. Dette både med det lange strategiske fokus for BFAs virke og med det løbende udviklingsarbejde for øje. Hvis du har erfaring og engagement i at bidrage til denne ambition, kan det være lige dig, vi søger.

Din opgave

Vi har et godt system bygget op for vores evalueringer og vidensopsamling og vil gerne sammen med dig bygge videre på det. 

Som udviklingskonsulent skal du:

  • Være tovholder og ansvarlig for sekretariatets arbejde med systematisk evaluering og vidensopsamling, så BFA løbende kan handle på viden og skabe effekt.
  • Sikre at vi evaluerer og samler indsiger om det vigtigste – i dialog med sekretariatschef, teamleder og konsulenter
  • Analysere data fra evalueringer og anden vidensopsamling og omsætte dem til oplæg med konkrete anbefalinger for BFA’s aktiviteter.
  • Identificere de vigtigste udviklingspotentialer, som kan styrke BFAs understøttelse af arbejdspladsernes opgave med at fremme et godt arbejdsmiljø og indgå i dialog med sekretariatschef, teamleder og konsulenter om dette
  • Sparre med sekretariatschef og teamleder om de strategiske perspektiver i data og viden
  • Forberede møder og beslutningsgrundlag for BFA’s forretningsudvalg og råd, herunder udarbejde oplæg og indstillinger.
  • Indgå i samarbejde med eksterne partnere om eksterne undersøgelser, evalueringer, m.v.

Du refererer til sekretariatschefen

Om dig:

  • Du er lærings- og udviklingsorienteret og nysgerrig på at uddrage strategisk vigtig viden om, hvad der skaber stærke arbejdsmiljøindsatser på arbejdspladserne.
  • Du er initiativrig, struktureret i din arbejdsform og en stærk analytiker.
  • Derfor kan du overskue og systematisere både kvantitative og kvalitative data.  
  • Du kan lide at spille bold med andre om den viden og den læring, du og vi får øje på.
  • Du er en stærk formidler både i skrift og tale.
  • Du har interesse i og måske erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation og partssamarbejdet.
  • Du har faglig forståelse for arbejdsmiljømæssige problemstillinger.
  • Du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau i fx statskundskab, sociologi, antropologi, organisationspsykologi, kommunikation, arbejdslivsstudier, samfundsfag eller andet.

Du får:

  • En unik mulighed for at være med til at understøtte det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på statslige, regionale, kommunale, private og selvejende arbejdspladser i Danmark.
  • En stilling med stor mulighed for at udfolde dig og dine kompetencer sammen med dygtige kolleger.
  • Ledelsesstøtte og kollegial sparring samt en arbejdsplads med et fagligt fællesskab med engagerede kolleger.
  • En arbejdsplads med en god atmosfære og et stærkt socialt sammenhold.

Om os

BFA udvikler inspirationsmateriale, vejledninger og information og afholder træf og konferencer, så ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdere kan skabe et godt arbejdsmiljø. BFA bringer materialerne i spil i arbejdspladsrettede forløb, som styrker det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.  
Branchefællesskabets aktiviteter retter sig mod arbejdspladser indenfor social- og sundhedssektoren, undervisnings- og forskningsområdet og offentlig administration. Det er fx hospitaler, skoler, universiteter, børnehaver, hjemmepleje mv. 


Vi holder til i Branchefællesskabets sekretariat centralt beliggende i Studiestræde i centrum af København. Sekretariatet tæller 19 medarbejdere. Vi er en engageret og dynamisk arbejdsplads, som hjælper hinanden i dagligdagen, har en uformel omgangsform, og vi arbejder selv for et godt arbejdsmiljø. 

Dine ansættelsesforhold

Tiltrædelse hurtigst muligt. Der er tale om en midlertidig ansættelse, der i udgangspunktet løber frem til 31/12-2027. Løn og øvrige vilkår fastlægges efter overenskomst mellem respektive organisation og KL samt lokalaftale.

Interesseret?

Vil du vide mere, kan du kontakte: 

Ansøgning 

Ansøgningsfrist: Mandag den 17/3-2025, kl. 09.00. 

Send din ansøgning, CV og relevante bilag til råds- og projektsekretær Terese Thomsen på tth@bfa.dk

Ansættelsessamtaler finder sted henholdsvis sted den 24/3-2025 og evt. 2. runde samtaler finder sted den 26/3-2025

 


Senest revideret den 21. februar 2025