Af Anne-Mette Holm
Det svære danske sprog
På plejehjemmet Klarahus på Nørrebro i København er forstander Pia Mols og arbejdsmiljøkoordinator Gitte Pedersen samlet til et lille møde med to af stedets arbejdsmiljørepræsentanter. På bordet mellem dem ligger 10 gule kort med hvert sit ord. Der står blandt andet ’relationelle’, ’mandat’, ’basal’ og ’evaluering.
Mødet er et lille møde forud for det sidste af 3 træningsnetværksmøder med BFA. Formålet med mødet er at forklare medarbejderne, hvad de udvalgte ord betyder. For Pia Mols og Gitte Pedersen er i gang med at forberede de tosprogede medarbejdere til netværksmødet, der foregår om nogle dage.
Ordene har de valgt ud fra den præsentation, som de har fået tilsendt på forhånd og som senere vil blive vist på netværksmødet. For det har vist sig at være nødvendigt for, at alle får det fulde udbytte af netværket.
Det danske sprog kan nemlig være svært at forstå, hvis man ikke er født og opvokset i Danmark. For én ting er det fagsprog, vi benytter inden for forskellige fag, noget andet er indgroede talemåder og billedsprog – og noget tredje er det helt særlige arbejdsmiljøsprog, vi taler, når vi slynger om os med ord som APV, årshjul og mandat. Det har de i al fald oplevet på plejehjemmet Klarahus på Nørrebro i København.
Hør podcasten om KlarahusHar du lyst til at høre, hvordan personerne i artiklen har oplevet forløbet? Så lyt til podcasten ’Klarahus tager ordet’ lige her: |
Tilmeldte sig træningsnetværk med BFA
Klarahus havde tilmeldt sig et forløb med BFA’s erfarne arbejdsmiljøkonsulenter, der udbød et træningsnetværk. Netværket bestod af 3 møder fordelt over nogle måneder, hvor der var fokus på at blive bedre til at arbejde mere systematisk med arbejdsmiljøet.
Fra Klarahus deltog alle husets arbejdsmiljøgrupper med både nyvalgte og erfarne arbejdsmiljørepræsentanter, de lokale ledere foruden plejehjemmets arbejdsmiljøkoordinator og forstander. Så de var en større flok, der mødte op til det første møde, heraf flere tosprogede. Og de glædede sig alle sammen.
Bedre samarbejde siden første møde
- Jeg tænkte, at det bliver enormt spændende. Både at få samarbejdet internt i Klarahus og i netværksgruppen og få øje på, at der faktisk ligger nogle arbejdsmiljømæssige udfordringer, som vi skal arbejde systematisk med. Det gør jo en stor forskel, fortæller arbejdsmiljøkoordinator Gitte Pedersen, der også havde et ønske om, at alle deltagere i de lokale arbejdsmiljøgrupper blev opdateret på en systematisk tilgang til arbejdsmiljøarbejdet.
- Allerede efter første møde mærkede vi en stor forskel. Vi havde jo også fået ’lektier’ for fra første til andet møde, så der var nogle ting, vi skulle hjem og samarbejde om i arbejdsmiljøgrupperne. Så allerede der blev der lagt en langt større deltagelse fra alle medlemmer i grupperne, end der havde været tidligere, konstaterer Gitte Pedersen tilfreds.
Sproglige udfordringer og barrierer blokerer
Under det første møde stod det imidlertid klart, at et par af deltagerne var udfordret i at forstå, hvad der egentlig blev sagt fra BFA’s side. Nogle af ordene og begreberne var simpelthen for svære at forstå, når man aldrig havde hørt dem før. Og det resulterede i, at nogle af deltagerne sad og hjalp hinanden to og to med at forstå de opgaver, de fik undervejs.
På et tidspunkt siger de direkte til BFA’s konsulenter, at de bruger nogle ord, de ikke forstår. Og så fik konsulenterne travlt med at forklare sig yderligere og i øvrigt sætte tempoet ned.
- Jeg var meget overrasket. Det har jeg ikke oplevet det før, og jeg har ellers været mange steder, og selvfølgelig har det da været et problem før, men jeg har måske bare ikke opdaget det, eller det er ikke blevet sagt højt. Det var jo det gode ved det - at de faktisk sagde det højt. Og at de trak os i ærmet og sagde, at der er altså et problem her, fortæller Mille Trøst Simonsen, der er arbejdsmiljøkonsulent hos BFA og stod for træningsnetværket.
Hun fortsætter:
- Selvfølgelig kan vi jo godt se, der er masser af arbejdspladser, der er udfordret på at forstå det, der for os konsulenter er helt almindeligt arbejdsmiljøsprog. Men det er bare et kompliceret og bøvlet sprog, erkender hun.
Temadag gjorde sproglige udfordringer tydelige
Nogle få dage før det første netværksmøde havde personalet på Klarahus en temadag, hvor de brugte nogle hjemmelavede dialogkort for at sætte gang i en faglig snak. Og her blev det tydeligt, at nogle af de tosprogede medarbejdere simpelthen ikke forstod ordene på kortene. Så forstander på Klarahus, Pia Mols, vidste godt på forhånd, at netværksforløbet også kunne blive sprogligt udfordrende for nogle af hendes medarbejdere.
- Jeg synes, det første netværksmøde forløb rigtig godt, men jo med en stor opmærksomhed på, hvordan vi var til stede i rummet, fordi vi netop var blevet klar over, at der var nogle sproglige udfordringer i ikke at have dansk som førstesprog, og så samtidig møde det her særlige arbejdsmiljøsprog med mange nye ord. Det er der jo faktisk også for os, som har dansk som førstesprog, forklarer Pia Mols.
Omvendt brainstorm var svær
- Så på det første møde blev vi meget optaget af, hvordan vi egentlig talte sammen om det her. Og samtidig blev vi også præsenteret for nogle nye metoder. Vi skulle blandt andet lave ’omvendt brainstorm’, som i sig selv også var en svær metode. Så vi var udfordrede, men på den fede og sjove måde, fortæller hun.
Hende kollega, arbejdsmiljøkoordinator Gitte Pedersen, er enig.
- Det var vanvittigt svært med den omvendte brainstorm. At vi skulle tænke omvendt og få vendt ordene. Nu skulle sætningerne være det modsatte af, hvad vi egentlig ville sige. Der mærker vi jo også lige pludselig, hvor svært sproget bliver, når vi skal sige det omvendte af, hvad vi faktisk mener, siger hun.
Læs mere om metoden ’omvendt brainstorm’
Sørg for at ’binde sløjfer’ sidst på året
Endnu værre blev det, da konsulenterne talte i billedsprog. Mille Trøst Simonsen forklarede på et tidspunkt deltagerne, hvor vigtigt det er at gøre status på arbejdsmiljøarbejdet én gang om året. Og her brugte hun billedsproget ’at binde sløjfer’. En vending, hun ikke tænkte mere over, før hun fik dagens evaluering i hænderne.
- Det var én af de ting, der blev kommenteret på. Hvad Søren betyder det ’at binde sløjfer’? Det forstår man ikke nødvendigvis, når man ikke er opvokset i Danmark. Og jeg havde endda tænkt det som en hjælp, og det det var det ikke, griner hun og fastslår:
- Det har virkelig været en øjenåbner for os!
God løsning gav store grin
For at imødekomme behovet for yderligere sproglig hjælp hos Klarahus aftalte konsulenterne, at de ville sende deres præsentationer til plejehjemmet en uge forud for de næste netværksmøder. Det har givet Pia Mols og Gitte Pedersen muligheden for at hjælpe de medarbejdere, der havde behov for at få nogle af de svære ord forklaret. Og den løsning har fungeret godt.
- Vi har haft udvalgt 10 ord, som vi satte os ned sammen og talte om, hvad betyder det egentlig? Og det har også været overraskende, for det har faktisk været ret svært også for mig at forklare, jamen hvad betyder for eksempel mandat, kan vi tale om mandat på en anden måde? Så der har været sådan virkelig nogle sjove stunder, hvor vi har grinet sammen, for det har været svært at forstå og oversætte, siger Pia Mols.
Samtalerne skaber større tryghed
SoSu-hjælper Hatice Erbas er nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant og én af de medarbejdere, der har deltaget i både formøder og netværk. Også hun er meget positiv i forhold til løsningen og føler, at hun har fået en meget bedre forståelse og en højere grad af tryghed i hverdagen:
- Jeg har fundet ud af en hel masse nye ord. Det giver mig mere viden, og jeg er blevet klogere af det. De hjælper os, for de ved godt, at vi ikke forstår det hele. Gitte er for eksempel meget opmærksom på, hvor meget vi forstår, og hvor meget vi ikke forstår. Og hun siger, vi endelig skal sige det, så hun kan forklare igen og igen, indtil vi forstår. Det hjælper meget. Jeg føler mig mere tryg nu, når jeg snakker med forskellige, fortæller hun med et stort smil.
Arbejdsmiljøkoordinator Gitte Pedersen kan også mærke en forskel i dagligdagen nu sammenlignet med før deltagelsen:
- Den tillid, vi har haft rummet, og den måde medarbejderne gik til det på, den var helt fantastisk. Jeg bliver oftere spurgt om nu, hvad betyder det. Og jeg oplever, at der er en større tryghed i at sige ’Jeg forstår det ikke. Vil du prøve at forklare mig det igen? Så jeg synes, det er meget mærkbart, at det gør en forskel.
Og det gør ikke kun en forskel i forhold til arbejdsmiljøet, men også mere generelt, mener hun.
Genialt tænkt
Jeg tror, det betyder rigtig, rigtig meget, fordi det er jo ikke kun i forhold til arbejdsmiljøet, men det er jo også i forhold til fagsproget, at vi har fået en langt større opmærksomhed. Og – vi kan se smilene. Der er kommet noget mere glæde. Helt klart.
Tilbage hos BFA har Mille Trøst Simonsen også tydeligt mærket forskellen fra det første til de næste netværksmøder.
- Man kunne fornemme i gruppen, at de havde haft en god fælles oplevelse af at have snakket om de her forskellige ord, og det havde været sjovt, lærerigt og godt for dem. Det har været en rigtig god løsning, og jeg synes, det er genialt tænkt, siger hun og understreger, at hun siden hen tænker rigtig meget over, hvilke ord hun bruger i sin rolle som konsulent.
Sådan gjorde de på Klarahus
|
BFA tilbyder løbende forskellige netværk, træf, konferencer og labs. Se, om der er noget for din arbejdsplads her