Del: - -

Ønsker I at styrke jeres arbejdsfællesskab?

Som kolleger er I afhængige af hinanden for at løse de fælles opgaver. Med dette dialogværktøj undersøger I styrker og svagheder ved jeres arbejdsfællesskab. Et stærkt arbejdsfællesskab sikrer blandt andet en effektiv opgaveløsning, faglig udvikling og trivsel. 

Sådan undersøger I jeres arbejdsfællesskab

Et godt arbejdsfællesskab opstår dog ikke altid af sig selv. Dialogværktøjet ’Undersøg jeres arbejdsfællesskab’ kan derfor være et godt sted at starte. 

Værktøjet kan downloads som pdf her: 

 

I værktøjet skal medarbejderne arbejde med fire fællesskaber, der har betydning for det samlede arbejdsfællesskab: Det organisatoriske, opgaverettede, faglige og kollegiale fællesskab. Formålet er, at medarbejderne får et fælles sprog for et styrket arbejdsfællesskab.

Bliv guidet gennem værktøjet med faciliteringsvideoer

Til dette værktøj findes fem faciliteringsvideoer, fire til del et, som behandler de fire arbejdsfællesskaber, og én til henholdsvis del to og tre. Her bliver I guidet gennem ’Undersøg jeres arbejdsfællesskab’ fra start til slut. I videoerne er indlagt pauser til aktiviteter undervejs, så alt, tovholder skal gøre, er at trykke play og følge instruktionerne trin for trin.

Del 1

Del 2

Del 3

Del 4

Del 5

Sådan kommer I let i gang: 

Inden I går i gang med værktøjets del et, skal tovholderen sørge for at:

  1. der er repræsentanter fra arbejdsmiljøgruppen (eller andre relevante) til stede, som kan tage processen videre.
  2. alle deltagere har følgende materiale klar: 
    -    Informationsark (printet ud - I finder det på side 2-3 i PDF’en).
    -    refleksionsark (printet ud - I finder det på side 4 i PDF’en).
    -    A4-papir og skrivegrej.


Inden I går i gang med værktøjets del to og tre, skal tovholderen sørge for at:

  1. der er repræsentanter fra arbejdsmiljøgruppen (eller andre relevante) til stede, som kan tage processen videre.
  2. alle deltagere har et dialogark (printet ud - I finder det på side 5 i PDF’en).
  3. der er skrivegrej tilgængeligt.  

Når I har afsluttet arbejdet med værktøjet, samler tovholderen og arbejdsmiljøgruppen op på diskussionen, og beslutter, hvem der gør hvad, hvordan og hvornår.

Ros og ris

Vi vil gerne have dine input til værktøjerne og jeres arbejde med arbejdsmiljøet.

 

Materiale og links til flere ressourcer

Har du/I brug for mere inspiration til at styrke jeres arbejdsfællesskab? 
Find mere materiale her: 


Senest revideret den 12. november 2024