Psykologisk tryghed

På denne side kan du finde indhold, metoder og procesguides til at rette fokus på psykologisk tryghed. Materialerne er primært udviklet til uddannelsessektoren, men kan også bruges på arbejdspladser i andre dele af den offentlige sektor, hvor begrebet aktuelt vækker genklang.

Metoder: Arbejd med psykologisk tryghed

Her finder du metoder og procesguides til at rette fokus på psykologisk tryghed. Materialerne kan bruges på møder i arbejdsmiljøorganisationen, i ledergruppen, i teams eller grupper og på personalemøder med alle ansatte. Arbejdsmiljøorganisationen kan have en særlig opgave med at skabe opmærksomhed på værktøjerne til resten af arbejdspladsen.

Hvad er psykologisk tryghed?

Begrebet psykologisk tryghed handler om, at alle på arbejdspladsen skal kunne tale om tvivl, usikkerhed, stille spørgsmål, komme med forslag og tale om fejl uden at frygte at tabe ansigt, at blive gjort til grin, eller blive opfattet som inkompetente, dumme eller irriterende af deres kolleger eller leder. Og uden at frygte for negative konsekvenser.

Hvordan ser psykologisk tryghed ud?

Høj og lav psykologisk tryghed udvikles i de relationer, der er til stede på arbejdspladsen. Både relationer i teams og mellem ledere og medarbejdere har betydning - og det samme gælder arbejdsmiljøet i bredere forstand. Relationerne kan forstærke hinanden i både positiv og negativ retning.

Hvordan kan I styrke den psykologiske tryghed?

Psykologisk tryghed opbygges i teams og arbejdsfællesskaber og i samarbejdet med nærmeste leder og ledelsen. Når I vil øge den psykologiske tryghed, kan I med fordel have fokus på at skabe klare rammer om arbejdet og invitationer til dialoger, så alle ved, hvordan de bidrager kompetent til at kunne løse deres opgaver.

Hvad skal I være opmærksomme på, før I går i gang?

Før I kaster jer over at styrke den psykologiske tryghed, er der to ting, I skal være særligt opmærksomme på: Hvad psykologisk tryghed ikke er, og hvornår det er en dårlig ide at gå i gang.

Psykologisk tryghed – et fælles anliggende

Alle på arbejdspladsen kan bidrage til at opbygge den psykologiske tryghed.

Psykologisk tryghed er en af vejene til færre fejl og mindre vold

Psykologisk tryghed på jobbet er en af de bedste forudsætninger for at forebygge fejl og vold. Det handler om at kunne tale åbent om sine oplevelser uden risiko for at blive ydmyget.

Publikationer