Del: - -

Lær jeres arbejdsfællesskab at kende

Med dette værktøj bliver I introduceret til begrebet arbejdsfællesskab og de fire aspekter af det. Brug værktøjet til at få et fælles sprog og en dialog om, hvordan jeres arbejdsfællesskab ser ud, og hvor I kunne have brug for at sætte ind for at styrke jeres arbejdsfællesskab.

Praktisk info

Brugssituation: Skab et fælles sprog og forståelse for begrebet “arbejdsfællesskab”.

Tovholdere: Arbejdsmiljøgruppen.

Målgruppe: Medarbejdere.

Forberedelsestid: 10 min.

Arbejdstid: 1 time.

 De fire aspekter af arbejdsfællesskabet:

  • Det organisatoriske fællesskab, hvor ansvaret for helheden og samhørigheden på tværs i organisationen ligger.
  • Det opgaverettede fællesskab, som er jeres samarbejde om at løse dagligdagens konkrete opgaver.
  • Det faglige fællesskab med sammenholdet om et fag, en profession eller arbejdsfunktion med tilhørende faglig refleksion, læring og udvikling.
  • Det kollegiale fællesskab, som består af de personlige og sociale relationer på arbejdspladsen.
     

Vil du arbejde med andet og mere for at styrke jeres arbejdsfællesskab, så se publikationen "Stærkere sammen".

Introduktion til værktøjet

Til jer der er tovholdere

Gode anledninger til at bruge værktøjerne

For det enkelte fællesskab:

  • Udskiftning i personalet
  • Forandringer i rammebetingelser og ved nye opgaver
  • Servicetjek ved dårlig trivsel og ved dårlig opgaveløsning.

Gode anledninger for arbejdsmiljøgrupper og samarbejdsudvalg:

  • Opfølgninger på APV og trivselsmålinger
  • En oplevelse af, at arbejdspladsen ikke hænger ordentligt sammen; f.eks. silo-problematikker, dårlig opgaveløsning eller stort sygefravær
  • Ved nye projekter og forandringer på arbejdspladsen fx. omstrukturering.

Senest revideret den 12. november 2024