Nogle medarbejdere i ældreplejen går meget i deres arbejde i hjemmeplejen, mens andre sidder mere ned. Et nyt idékatalog fra NFA (Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø) skal give inspiration til at tilrettelægge arbejdet på en måde, så man bliver sundere af at udføre det. Nøglen er at skabe den rette balance mellem hvile, variation og bevægelse i løbet af arbejdsdagen.
Smerter og højt sygefravær er virkelighed for mange medarbejdere, ligesom en stor andel må forlade arbejdsmarkedet før tid. Men små ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne kan måske være med til at ændre på dette.
Forskerne kalder det Guldlok-princippet, fordi det handler om, at der hverken må være for meget fysisk krævende arbejde, og heller ikke for lidt, men derimod lige tilpas af begge dele henover hele arbejdsdagen.
Idékatalog fra NFA
Idékataloget indeholder blandt andet tre konkrete idéer til mere bevægelse i hverdagen og tre konkrete idéer til mere hvile i hverdagen. Variationen får I ved at indføre hyppige skift mellem perioder, hvor I hviler (fx sidder ned) og bevæger jer(fx går i rask tempo, cykler eller går på trapper).
Læs mere og hent idékataloget på NFA's hjemmeside her.
Hent den bagvedliggende rapport om bevægelse i arbejdstiden her.
Gode erfaringer med træning i arbejdstiden i Københavns Kommune
Træning arbejdstiden har i Københavns kommune vist signifikante forbedringer i muskelstyrke og udholdenhed.
Læs mere i vores case: Sæt træning på vagtplanen og få inspiration til træningen i disse træningsfilm på København Kommunes hjemmeside.