Tillid
Tilliden opbygges ved at være troværdig og ved at vise andre tillid – for eksempel ved at:
- Handle konsistent, gennemskueligt og forklarligt.
- Gøre, hvad man siger, og sige, hvad man gør.
- Uddelegere ansvar og beslutningskompetence til andre.
- Lytte til andres synspunkter og tage dem seriøst.
At vise tillid betyder ikke, at man skal være naiv eller droppe enhver form for kontrol. Blot, at man som udgangspunkt har tillid til, at medarbejderne kan og vil løse deres opgaver – og at man bruger kontrol meningsfuldt og lærende.
På en arbejdsplads viser en leder medarbejderne tillid ved at afgive kontrol og ansvar til medarbejderne i forventning om, at de ikke udnytter situationen.
Medarbejderne viser ledelsen tillid ved at acceptere lederens magt i forventning til, at lederen udøver magten til arbejdspladsens fælles bedste. Hvis ledelsen for eksempel indkalder til et møde, hvor arbejdspladsen skal lære af sine fejl, er det afgørende, at medarbejderne stoler på, at den viden, de bringer frem, skal bruges til fælles bedste og ikke til at hænge enkelte medarbejdere ud.
Retfærdighed
Retfærdighed handler på den ene side om, at arbejdsopgaver, løn, fridage, forfremmelser og anerkendelse bliver retfærdigt fordelt. Men det er lige så vigtigt med retfærdige processer, det vil sige at tingene går ordentligt for sig. For at ”magtudøvelsen” bliver betragtet som fair, kræver det blandt andet:
- at alle berørte parter bliver involveret og hørt i processen.
- at beslutningsgrundlaget er i orden.
- at alle bliver behandlet med respekt og værdighed.
- at ingen bliver favoriseret.
Det gælder i hverdagen, men ikke mindst når arbejdspladsen står foran store forandringer eller midt i en konflikt.
Det handler ikke om, at alle skal have lige meget. Det handler om måden, der bliver fordelt på. Ved alle – medarbejdere og ledere - hvilke kriterier der ligger til grund for fordelingen, og har alle lige adgang til at give deres ønsker og behov til kende?
Samarbejdsevne
Evnen til at samarbejde om kerneopgaven har to hovedkomponenter: koordinering og kommunikation.
Kendetegnende for god koordinering er fælles mål (kerneopgaven), fælles sprog og viden samt gensidig respekt.
Koordineringen skal understøttes af en kommunikation, der er hyppig, rettidig, præcis og problemløsende.
Ifølge den amerikanske forsker i social kapital, Jody Gittell, er en stærk samarbejdsevne særligt afgørende, når der er brug for at bearbejde og dele mange informationer på arbejdspladsen.
Det kan for eksempel være når:
- forskellige grupper har hver deres specialviden.
- faggrupperne er afhængige af hinanden for at gøre et godt stykke arbejde.
- vigtige elementer i opgaveløsningen ikke kan forudsiges.
- opgaverne skal løses under tidspres.
Samarbejdsevnen afhænger i høj grad af tillid og retfærdighed – de er forudsætninger for en god samarbejdsevne, og omvendt.
Men samarbejdsevnen handler også om struktur og rammer – hvilke praktiske muligheder har medarbejdere og ledelse for at mødes og udvikle relationer? Det handler ikke kun om møder, men om, hvordan man i det hele taget kan kommunikere og koordinere arbejdet. Det kan fx være den nødvendige overlevering i forbindelse med overlap.