”Ofte vil man møde en medarbejder, der er præget af magtesløshed, fyringsangst og selvbebrejdelse” siger psykolog og forsker Tanja Kirkegaard fra Aarhus Universitet.

Forløbet af en stress-samtale vil altid have individuelle forløb. Men der er vigtige pointer, som lederen kan forberede inden.

Indhent oplysninger om den berørte medarbejders daglige arbejdsopgaver, tidligere sygefravær, og eventuelle muligheder for støtte eller behandlingstilbud.

Du kan med fordel afklare nogle af disse punkter med egen ledelse eller HR-afdelingen.

”Det vigtigste er, at man har omsorg, og signalere, at man for alt i verden gerne vil beholde medarbejderen,” fortæller Tanja Kirkegaard.

Undgå at komme med for mange løsningsforslag undervejs i stress-samtalen. Lyt og stil spørgsmål, så medarbejderen får mod på at komme med løsninger.

”Når man skal afslutte samtalen, er det vigtigt at samle op på, hvad der er sket. Hvad er der blevet aftalt, og hvornår skal man tale sammen igen,” siger Tanja Kirkegaard.

Stress-samtalen er et vigtigt punkt i både forebyggelse samt mulighederne for en positiv tilbagevenden til arbejdspladsen for den ramte medarbejder.

Nogle stress-samtaler ender med en sygemelding, andre kan belyse mulighederne for støtteordninger på arbejdspladsen.

Her fortæller psykolog Tanja Kirkegaard om stresssamtalen som et ledelsesværktøj.

Sygemeldinger og frustration: Sådan satte vi en stopper for stressen

Hos Køge Kommunes hjemmepleje vokser bunken med stresstilfælde, og utilfredsheden spreder sig hos medarbejderne. Teamleder Theresa Larsen og tillidsrepræsentant Tine Johnsen fortæller om, hvordan et målrettet projekt, der inkluderede den øverste ledelse og medarbejderne, fik vendt udviklingen og forbedrede arbejdsmiljøet. Fremfærdsprojektet er blevet til i et samarbejde mellem Køge Kommune, FOA og KL. Interview af Kim Hansen, journalist, Great Dane.

Følg podcasten
Vil du have alle episoder af podcasten automatisk? Klik på ikonerne for at vælge, hvor du vil følge podcasten.

Vejledning og opmærksomhed medarbejderne imellem kan dæmme op for en stresskultur, og kan ydermere skabe et rum, hvor en ramt kollega skal tilbage i organisationen. På Hvidovre Hospitals fødeafdeling, har man vendt en udvikling, hvor arbejdsmiljøet blev presset i bund. En nedadgående spiral, hvor afdelingen havde svært ved at rekruttere de ønskede hænder til kerneopgaven.

”Vi havde en del langtidssygemeldinger med stress, og vi havde mange der følte sig udbrændte,” fortæller Liv Keiding, arbejdsmiljørepræsentant og jordemoder.

Noget skulle gøre, og et centralt redskab blev den kollegiale sparring, som ledelsen satte i system. I dag har alle 150 ansatte adgang til kollegahjælpen på flere planer. Alt foregår på frivillig basis, og er tilrettelagt i vagtplanen.

”Når man har med mennesker at gøre, og kan have nogle svære forløb. Så er det vigtigt at have et rum, hvor man kan vende nogle af det svære ting,” siger chefjordemoder Dorte Dahl.

Både nyansatte og erfarne medarbejdere benytter sig af tiltaget, hvor kollegaer støtter hinanden, og giver et lyttende øre. Det har fået en effekt, der er til at mærke i organisationen:

”Det har været en gevinst for arbejdsmiljøet i afdelingen, og der er kommet mere ro på,” siger arbejdsmiljørepræsentanten Liv Keiding.

-

Hvis du vil udforske emnet supervision og sparring yderligere, så kan du finde inspiration i dette hæfte til, hvordan kollegahjælp kan være med til at modvirke et stresset arbejdsmiljø.

Her fortæller jordemoder og arbejdsmiljørepræsentant Liv Keiding samt chefjordemoder Dorte Dahl fra Hvidovre Hospitals fødeafdeling om deres erfaring med kollegial støtte på arbejdspladsen.

”Det fundamentale problem for det moderne mennesker er, at vi går rundt i en højteknologisk verden med eksponentiel vækst. Men vi er udstyret med en ”gammel” analog hjerne,” fortæller psykolog Henrik Tingleff

Informationsstrømmen hos det gennemsnitlige menneske er så omfattende, at det svarer til at skifte opgave hver 40. sekund, når vi er på arbejde. Det forklarer psykolog Henrik Tingleff.

Hjernen er på overarbejde, og udsættes for så meget data, at det svarer til at læse 275 aviser. ”Hjernen skal have ilt og danner affaldsstoffer,” forklarer Henrik Tingleff og understreger, at selv korte pauser i arbejdsdagen kan gøre en forskel.

”Det kræver ikke meget. En pause på tre minutter kan gøre forskellen.” Det kan altså gøre en forskel, hvis man som leder giver sig selv de fornødne rammer, så man kan beholde et godt psykisk arbejdsmiljø.

Det kan for eksempel være, at der er udvalgte tidspunkter på arbejdsugen, hvor man prioriterer at arbejde bag lukket dør og ingen telefonsamtaler.

En anden strategi kan være at samarbejde med andre ledere i organisationen om at skabe et formindsket arbejdspres. Selv små ændringer kan gøre forskellen Grundlæggende handler det om at give sig selv ro til at genstarte hjernen og få det fornødne overskud i hverdagen.