Podcast: Stress på arbejdspladsen
I denne podcastserie fortæller vi om stress og ledere. Her kan du høre eksperter og ledere tale om deres erfaringer med et presset arbejdsmiljø. Hvorfor betyder det noget, hvordan vi anskuer opgaverne? Hvordan kan lederen opdage og påvirke stresssymptomer i medarbejdergruppen? Og hvordan arbejder en psykolog med lederen? Podcastserien tager udgangspunkt i BFA`s værktøjsserie `Vi forebygger stress sammen´. Serien retter sig mod arbejdspladser, som ønsker at arbejde med at forebygge stress i fællesskab.
Episode 1 - Hos psykolog med lederens stress
Psykolog Pia Ryom fra Aalborg Universitetshospital giver et indblik i de behandlingsmetoder og forløb, som hun oplever med stressede ledere. Interview af Kim Hansen, journalist, Great Dane.
Episode 2 - Travl arbejdsplads: Spot stressen før den opstår
Erhvervspsykolog Tue Isaksen giver sit bud på, hvordan ledere kan anskue arbejdsopgaverne for at fremme et godt arbejdsmiljø. Det er bedre at handle inden stressen opstår på arbejdspladsen. Interview af Kim Hansen, journalist, Great Dane.
Episode 3 - Sygemeldinger og frustration: Sådan satte vi en stopper for stressen
Hos Køge Kommunes hjemmepleje vokser bunken med stresstilfælde, og utilfredsheden spreder sig hos medarbejderne. Teamleder Theresa Larsen og tillidsrepræsentant Tine Johnsen fortæller om, hvordan et målrettet projekt, der inkluderede den øverste ledelse og medarbejderne, fik vendt udviklingen og forbedrede arbejdsmiljøet. Fremfærdsprojektet er blevet til i et samarbejde mellem Køge Kommune, FOA og KL. Interview af Kim Hansen, journalist, Great Dane.