Deltag i webinarer og opfølgende ’VærktøjsLab’
BFA inviterer til 3 handlingsorienterede webinarer om vigtige arbejdsmiljøtemaer - plus mulighed for efterfølgende at deltage på et VærktøjsLab, hvor du i selskab med BFA’s erfarne arbejdsmiljøkonsulenter selv får værktøjerne i hånden og kan prøve dem af. Webinarerne foregår online, og det efterfølgende VærktøjsLab er fysisk og foregår både i Fredericia i løbet af efteråret.
De 3 webinarer varer 60 minutter per gang og har hvert sit vigtige tema, som er relevant på alle arbejdspladser. Undervejs bliver I introduceret til forskellige håndgribelige værktøjer og metoder, som I kan tage i brug på egen arbejdsplads.
Webinar 1: Få mere systematik ind i arbejdsmiljøarbejdet
Her ser vi på forskellige værktøjer til at strukturere og systematisere jeres arbejdsmiljøindsats og kigger på simple greb til bedre styring og planlægning af årets arbejdsmiljøindsatser.
Tid: 12. september kl. 13-14
Webinar 2: Hold fast i den gode trivsel under forandringer
Her bliver I præsenteret for gode metoder, som kan bringes i spil, når I skal i gang med en større eller mindre forandringsproces. Alle værktøjer er involverende metoder, som hjælper jer til at inddrage og engagere medarbejderne, hvilket erfaringsmæssigt påvirker forandringsprocesser i en positiv retning.
Tid: 26. september kl. 14.30-15.30
Webinar 3: Styrk det gode samarbejde om kerneopgaven
Her ser vi nærmere på en række værktøjer til at styrke arbejdsfællesskabet og samarbejdet om kerneopgaven. Værktøjerne hjælper jer til at få et fælles sprog om vigtige emner som sammenhængskraft, balance i arbejdsfællesskabet og effektiv opgaveløsning.
Tid: 7. oktober kl. 10-11
Tilmeldingsfrist for alle 3 webinarer er senest dagen før afviklingen kl. 12:00.
Deltag i det efterfølgende VærktøjsLab
Efterfølgende kan I kvit og frit tilmelde jer det opfølgende VærktøjsLab med fysisk fremmøde, hvor BFA’s erfarne arbejdsmiljøkonsulenter, Stig Ingemann Sørensen og Sabine Brix Mølgaard, går mere i dybden med udvalgte værktøjer fra de 3 webinarer.
I en energisk vekselvirkning mellem korte oplæg, refleksion og gruppearbejde får I mulighed for at afprøve værktøjer og metoder og få sparring på, hvordan I kan anvende dem, hos jer selv.
Målgruppe for VærktøjsLab
Vi opfordrer stærkt til, at I kommer sammen i jeres AMG, TRIO, SIO, lokale-MED, m.m. Dagen vil være tilrettelagt, så I ind i mellem arbejder i jeres egen gruppe. Har I kun mulighed for at deltage én person fra jeres arbejdsplads, kan I godt få et udbytte alligevel, men I skal forvente at I kommer til at sidde selv ind i mellem eller sammen med andre som evt. også er kommet alene.
Deltagere, der kommer fra døgnområdet, undervisning, hospitaler, dagtilbud eller hjemmepleje i regioner, kommuner, staten eller en selvejende institution, har fortrinsret.
I kan godt deltage i VærktøjsLab, selv om I ikke har deltaget i alle 3 webinarer. Men vi anbefaler, at I ser dem inden.
Tid og sted for VærktøjsLab
By | Dato for afholdelse | Tid | Tilmeld dig | Tilmeldingsfrist |
Fredericia | 28. oktober 2024 | Kl. 13 – 16 | Tilmelding lukket | 28. august 2024 |
Praktisk info
Tilmelding er nødvendig og skal foregå individuelt, også selv om I deltager som en gruppe. Der er begrænset deltagerantal, og fordeling af pladser foregår efter først-til-mølle-princippet.
Deltagere på dagen får materialer med hjem. BFA sørger for let forplejning. Transport og evt. frikøb står I selv for. Deltagelse er gratis, også selv om I deltager flere fra samme arbejdsplads.
Har du brug for at vide mere?
Hvis du har brug for at vide mere om webinarerne eller VærktøjsLab, så kontakt arbejdsmiljøkonsulent Sabine Brix Mølgaard på mail: sbm@bfa.dk eller telefon 30 49 78 32
Har du spørgsmål til selve tilmeldingen, så kontakt projektmedarbejder Lise Harlov på mail lho@bfa.dk og telefon 29 88 03 85.