Styrk det ergonomiske arbejdsmiljø og få de rette værktøjer
På ErgonomiLab får du mulighed for at arbejde med ergonomiske arbejdsmiljøproblematikker omkring både forflytning og muskel- og skeletbesvær. Gennem praktiske øvelser og erfaringsudveksling arbejder vi med at identificere løsninger, der kan styrke det ergonomiske arbejdsmiljø i jeres hverdag.
BFA’s erfarne arbejdsmiljøkonsulenter giver jer både faglig viden, sparring på jeres konkrete udfordringer, og gennemgang af udvalgte værktøjer fra BFA til at skabe en bedre ergonomisk praksis.
Målgruppe
ErgonomiLab er for dig, der eksempelvis er arbejdsmiljørepræsentant, arbejdsmiljøkoordinator, forflytningsvejleder, forflytningskoordinator, leder eller tillidsrepræsentant på hospital og døgninstitutionsområdet eller i hjemmeplejen. I er også velkomne til at deltage sammen som arbejdsmiljøgruppe eller TRIO.
Få værktøjerne i hænderne
På ErgonomiLab får I mulighed for at arbejde med BFA’s værktøjer og materialer om forflytning og smerter, og blive inspireret til, hvordan I selv kan bringe dem i spil på jeres arbejdsplads. Alle deltagere på dagene får materialerne med hjem, så I selv kan arbejde videre med at skabe et sikkert og sundt ergonomisk arbejdsmiljø på jeres arbejdsplads. Kombinationen af brugbare materialer, ny viden og sparring fra BFA’s eksperter skaber en inspirerende og lærerig eftermiddag.
- Jeg har fået meget brugbart og håndgribeligt materiale i dag, som uddyber min viden om regler og forflytning. Det var præcis det, jeg manglede – det gav mig indsigt i, hvordan jeg kan arbejde videre derhjemme, fortæller Hanne Sørensen fra bostedet Birkholm, som deltog i ErgonomiLab i Roskilde i december 2023.
Læs mere om Hannes oplevelse på ErgonomiLab her
Praktisk info
BFA sørger for materialer, lokale og forplejning. Transporten til og fra lokationen sørger I selv for. Deltagelse er gratis, uanset hvor mange I deltager fra samme arbejdsplads, men tilmelding er nødvendig.
Du og eventuelle kolleger tilmelder jer et ErgonomiLab, som passer jer bedst. Der er deltagerbegrænsning, og fordeling af pladser foregår efter først-til-mølle-princippet.
Da vi oplever stor interesse for vores arrangementer, opkræves et administrationsgebyr på 300 kr. ved udeblivelse eller afbud senere end 14 dage, før arrangementets afholdelse. Ved tilmelding beder vi dig derfor angive betalingsoplysninger. De bliver kun brugt i tilfælde af for sent afbud.
Tilmelding
Der bliver afholdt tre ErgonomiLab rundt om i landet i 2025. Tilmeld dig her
By | Dato for afholdelse | Tid | Tilmelding |
Helsingør | 5. maj 2025 | kl. 13-16 | Tilmeld dig her |
Aabenraa | 14. maj 2025 | kl. 13-16 | Tilmeld dig her |
Svendborg | 15. maj 2025 | kl. 13-16 | Tilmeld dig her |
Har du brug for at vide mere?
Har du brug for at vide mere om ErgonomiLab, så kontakt arbejdsmiljøkonsulent Trine Juel Billum på mail tjb@bfa.dk og telefon 49 40 01 13.
Har du spørgsmål til selve tilmeldingen, så kontakt råds-og projektsekretær Terese Thomsen på mail tth@bfa.dk og telefon 27 84 78 03.