Se eller gense webinaret ovenfor.
De krænkende handlinger kan være upassende, grænseoverskridende kommentarer eller adfærd, chikane, mobning og trusler. Handlingerne kan både forekomme i det fysiske møde og i det virtuelle rum fx via sociale medier, lyd eller videooptagelse mv.
Dette webinar har primært fokus på de krænkende handlinger, som ansatte møder fra elever (og i sjældne tilfælde forældre). Uenigheder i medarbejdergruppen om håndteringen af krænkende handlinger vil ligeledes blive berørt som et tema.
Krænkende handlinger er ikke et arbejdsmiljøproblem, som den enkelte medarbejder kan løse alene. Det skal forebygges og håndteres som et arbejdsmiljøproblem, der angår hele arbejdspladsen.
På webinaret får I følgende:
- Fakta om lovgivning og viden fra forskning om krænkende handlinger og arbejdsmiljømæssige påvirkninger.
- Viden og inspiration til fælles strategier til at håndtere krænkende handlinger kollektivt på jeres arbejdsplads.
- Introduktion til konkrete BFA-værktøjer I kan bruge eller lade jer inspirere af i arbejdsmiljøarbejdet hos jer.
Program
- Velkomst
- Intro til krænkende handlinger i arbejdet på gymnasiale uddannelser og eksempler
- Måling 1: Hvor er I med jeres lokale arbejdsmiljøindsatser?
- Hvordan I kan gøre en indsats for at forebygge krænkende handlinger og skabe en tryggere hverdag på jeres skole eller uddannelsesinstitution? -Introduktion til konkrete BFA-værktøjer.
- Måling 2: Jeres gode erfaringer med at forebygge og håndtere krænkende handlinger
- Målretning af indsatsen og rum for det, der er svært – Om arbejdet i AMO, MIO/SU, ledelse og TR og AMR/TRIO
- Spørgsmål fra jer
- Orientering om kommende arrangementer og nye værktøjer
Dette er det andet af fire webinarer målrettet ledere, TR og arbejdsmiljørepræsentanter på de gymnasiale arbejdspladser.
Webinarerne er tilrettelagt af BFA Velfærd og Offentlig administration i samarbejde med Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske Gymnasier.
Links til materialer
Klassens time – hvordan skaber vi et godt studiemiljø
Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø
Arbejdstilsynets vejledning om vold
Arbejdstilsynets kampagneside om digital chikane