Hvad er egentlig chefens opgave i forhold til uklare krav og modstridende krav?På dette værksted fokuserer vi på organisatorisk forebyggelse, og på chefens særlige rolle i forhold til uklare krav og modstridende krav på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i konkrete cases og tilgange ser vi på, hvorledes man effektivt i praksis kan forebygge og håndtere belastninger hos både lederne og bredt ud i organisationen ved at arbejde systematisk og sætte ind på rette niveauer i organisationen – dér hvor man har den reelle indflydelse, og hvor handling er mulig. |
|
Når samtalen om krav i arbejdet er velkommenPsykologisk tryghed beskriver en kultur, hvor alle på arbejdspladsen kan fremlægge synspunkter om arbejdet og være sig selv. Gevinsten ved en kultur, hvor samtalen om opgaven er velkommen, struktureret og med en tryg feedback, er et arbejdsmiljø, hvor både mennesker og opgavens kvalitet vokser. På denne workshop præsenteres I for BFA’s nye materialer på området. |
|
Bliv ven med din værktøjskasseDrømmer du også om at skabe en attraktiv arbejdsplads med et sundt og bæredygtigt arbejdsmiljø, hvor både medarbejdere, borgere, chefer og politikere smiler over den høje kvalitet, trivslen og det lave sygefravær? Så kom forbi værkstedet med BFA’s besøgsteam. Vi inviterer til hands on-arbejde med konkrete nyttige værktøjer og metoder, som understøtter din og jeres fælles indsats med det gode psykiske arbejdsmiljø – både lokalt og på mere strategisk plan. Værktøjerne får du selvfølgelig med hjem, så du kan sætte dem i spil på netop din arbejdsplads og måske endda inspirere hele din organisation. |
|
Om lederes arbejdsmiljø, hvordan?Lederes arbejdsmiljø både ligner og ser lidt anderledes ud end medarbejdernes. Og så er det af nyere dato, at vi retter fokus på det på lige fod. Kom og hør, hvorfor lederes arbejdsmiljø er vigtigt, hvordan kravene ser ud, og hvilke greb I kan benytte. |