Mekanisk reol skåner ryggen i sterildepotet

Del indhold:

Da operationsgangen på Glostrup Hospital blev renoveret for år tilbage blev der installeret en såkaldt rotomat til operationsudstyret i sterildepotet. Udstyret er pakket i kasser, der vejer op til otte kilo og førhen skulle sygeplejerskerne hente dem ned fra reolhylder i forskellige højder.

Nu er alt udstyret gemt i en såkaldt rotomat, som henter det frem, når man taster en kode ind. Fordelen er, at alt udstyret kan hentes i en ergonomisk passende højde og blot trækkes over på et rullebord. Rullebordet kan indstilles i højden, så man kan stable kasserne med operationsudstyr og stadig bevare en passende læssehøjde.

Udefra ligner det en stor madelevator, der sender de grønne plastikkasser pakket med operationsudstyr op fra dybet, når personalet skal gøre klar til en ny operation. 


Senest revideret den 29. maj 2024