Af journalist Søren Svith, Periskop
På Lyshøjskolen i Kolding går eleverne på strømpefødder for at undgå for meget støj i den nybyggede skole. På Østerbro i København, i en tidligere kuvertfabrik, går de ansatte hos Arbejdstilsynet på gulvtæpper af samme grund.
Det to meget forskellige arbejdspladser repræsenterer tidens tendens med åbne, sammenhængende og lyse lokaler. Ulempen ved disse lokaler er typisk, at der er mere støj og forstyrrelse, især hvis de ikke er lyddæmpet nok.
I modsætning til støj i industrien og byggesektoren skader den generende støj ikke hørelsen, men virker udelukkende på det psykiske niveau. Man risikere at miste koncentrationen og blive stresset.
Af med skoene
Ifølge skoleinspektør Jørn Jørgensen fra Lyshøjskolen, piller skolen lidt ved børnenes identitet ved at de skal have skoene af.
- Det er altså svært at være sej i strømpesokker. At gå uden sko ændrer børnenes adfærd, siger Jørn Jørgensen.
Strømpesokkerne har også den gevinst, at skolen holdes mere ren, og at lydniveauet holdes væsentligt nede.
- At eleverne går på strømpesokker påvirker lydniveauet, så her bliver mere stille. Og de elever, der bedst kan lide at have sko på, har bare hjemmesko stående i garderoben.
Støj går ud over det psykiske arbejdsmiljø
Helt så drastisk er man ikke gået til værks i Arbejdstilsynets hovedkontor, selv om der også her er en slags dress code, som vi vender tilbage til om lidt.
Når Arbejdstilsynet skal se på sine egne medarbejderes arbejdsmiljø, vægter tilsynet hensynet til det psykiske arbejdsmiljø meget højt. Og da støj var en af de største bekymringer hos medarbejderne i forbindelse med overgang til åbne kontorer for nogle år siden, var det naturligt at prioritere støjdæmpning. Derfor valgte Arbejdstilsynet gulvtæpper på alle kontorerne, selv om både ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen var opmærksomme på, at tæpper risikere at give problemer med indeklimaet.
Svære at få gjort rent
Arbejdstilsynets daglige arbejdsmiljøleder Ib Ladefoged Rasmussen fortæller, at gulvtæpperne virker godt mod støjen, men at det har vist sig meget svært at få dem gjort ordentligt rent.
- Selv om vi har kontrakt på et meget højt niveau af rengøring, er det meget svært at få rengøringsselskaberne til at overholde de krav, vi har. Vi kæmper med at få den rengøring, vi mener, vi betaler for, siger Ib Ladefoged Rasmussen.
Ifølge den daglige arbejdsmiljøleder oplever medarbejderne ikke direkte gener af den for lave rengøringsstandard, men det er vigtigt for Arbejdstilsynet, at støvniveauet bliver så lavt, at man er sikker på, at der ikke kommer gener. Derfor er det nuværende rengøringsselskab – det forrige blev fyret – blevet pålagt at lave jævnlige støvmålinger. Og målingerne viser, at støvniveauet stadig er for højt, men selskabet har hidtil ikke kunne levere en rengøring, som kan få det bragt ned.
Dress code mod statisk elektricitet
Arbejdstilsynet har også været uheldig med, at i hvert fald en del af gulvtæpperne har givet problemer med statisk elektricitet. Tæppefirmaet har tilbudt AT en gratis antistatisk behandling af tæpperne, men det har arbejdsmiljøorganisationen sagt nej tak til, for ikke at få mere kemi ind i huset. Så medarbejderne lever med lidt problemer i de tørre måneder, og for at modvirke det, kommer dress coden ind:
- Folk må tænke sig om, når de klæder sig på og undgå lædersåler og nylontøj, siger Ib Ladefoged Rasmussen, der har forsynet medarbejderne med BAR FOKAs vejledning om statisk elektricitet.
Arbejdsmiljøkonsulenten advarer mod gulvtæpper
Trods problemer med rengøring og statisk elektricitet er den daglige arbejdsmiljøleder ikke i tvivl om, at Arbejdstilsynet ville vælge gulvtæpper igen, hvis man stod over for valget. Og det er svært at forstå for arbejdsmiljøkonsulent i fagforbundet HK, Niels Jakobsen. Han mener at brugen af tæpper er en dårlig lappeløsning og en potentiel bombe under indeklimaet fordi effektiv rengøring er i virkeligheden en illusion.
- I virkelighedens verden bliver der ikke gjort godt nok rent. Det viser al vores erfaring. Rengøringspersonalet har hverken tid, udstyr eller kompetence til at sørge for det, og rengøringen er ustandselig udsat for besparelser, siger Niels Jakobsen.
Han mener, at gulvtæpper bliver nødvendige, fordi der bliver sparet på andre materialer.
- Man kan sagtens dæmpe rummene uden gulvtæpper. Det kræver blot, at man benytter nogle ordentlige materialer på vægge og lofter. Det har vi gode erfaringer med i HKs forbundshus, hvor vi, trods af masser af glas, har en god akustik, siger han.
Flødeboller mod telefonlarm
I Sundhedsorganisationernes A-kasse på Sankt Annæ Plads i København har de kun gulvtæpper på gangarealerne og ingen dress code. Derimod har de regler for, hvordan man opfører sig i det åbne kontor. Man må blandt andet ikke have lyd på sin private mobiltelefon, og hvis man ikke overholder den regel, vanker der dummebøder i form af en omgang flødeboller til hele kontoret.
De andre regler handler om at bruge gangarealerne med gulvtæpper i siden af det åbne kontor i stedet for at gå forbi alle bordene. Og hvis to-tre mand begynder at snakke sammen, skal de flytte sig ind i et af samtalerummene, som er placeret mellem gangarealet og de åbne kontorer.
- Vi har aftalt et håndsignal, som markerer, at de andre gerne må dæmpe sig. Vi er meget bevidste om ikke at stå og fortælle vitser og grine, når der er medlemmer i røret, for ingen af os kan se på telefonen om det er et medlem i krise i den anden ende, udtalte afdelingsleder Louise Høegh til Nyhedsbrevet Fremtidens kontor i april i år.
A-kassens medarbejder kan også forsøge at gardere sig mod forstyrrelser ved at sætte et lille trafiklys på deres skrivebord. Med det røde lys tændt signalerer det, at de gerne vil have lov at passe sig selv.