Udløsere af stress
Mange forhold har betydning for, om du får stress. De kan gøre, at du føler dig presset eller presser dig selv udover den grænse, du kan holde til.
Flere faktorer spiller ind på, om man kan få tegn på stress. For personer, der arbejder alene, kan det især dreje sig om:
- Vedvarende uløste konflikter mellem dig og en evt. bruger.
- Forventninger fra en evt. bruger eller familie om en tættere relation end den du ønsker.
- Forventningspres fra fx brugeres, børns venner og/eller familie eller fra chefer eller andre samarbejdspartnere.
- Uklarhed om din rolle.
- Intern uenighed mellem den gruppe af medarbejdere, du samarbejder med.
- Alenearbejdet i sig selv.
- Manglende mulighed for faglig sparring og støtte.
- Utilstrækkelige kompetencer.
- Flertydige relationer, hvis du arbejder med brugere. Dels ligeværdig som menneske til menneske, dels asymmetrisk idet brugeren på den ene side er afhængig af hjælperen og på den anden side har retten til at afskedige denne.
- Dine egne høje – måske urealistiske krav – til din rolle.
Stress i stadier
Stress kan opdeles i tre stadier:
Stadie 1: Mobilisering af energi
Typisk adfærd: Meget skal nås på kort tid, du spiser hurtigere og holder ikke pauser. Du laver indtil flere kopper kaffe som du glemmer at drikke, spiser mere slik og fastfood.
Typiske symptomer: Hjertebanken, øget irritabilitet, utålmodighed, aggressivitet, tics, hyperaktivitet, indre uro, hovedpine, træthed, søvnforstyrrelser, øget appetit, tørhed i hals og mund.
Stadie 2: Energiforbrug
Typisk adfærd: Fritiden inddrages og du går senere hjem fra arbejde. Du tager arbejde med hjem, glemmer vigtige ting og mister vurderingsevnen. Forbruget af nydelsesmidler og/eller beroligende medicin øges.
Typiske symptomer: Brystsmerter, svedeture, svimmelhed, frysen, intet engagement, hukommelses- og koncentrationsbesvær, social tilbagetrækning og lav humoristisk sans.
Stadie 3: Dræning af energi
Typisk adfærd: Man har ekstremt svært ved at holde tempoet oppe. De fysiske og psykiske symptomer har stor indflydelse på hverdagen.
Typiske symptomer: Man er ubeslutsom, indesluttet og klodset. Man er mistroisk overfor andre, følelseskold, angst og depressiv. Hvis man har kroniske sygdomme, forværres de.
Kilde: Center for stress
Stresslogbog
Det er ofte vanskeligt at overskue præcist, hvad der brænder dig i en akut stresssituation. Især hvis du arbejder alene og ikke har andre at sparre med udover dig selv.
I de situationer er det en fordel at anvende en stresslogbog, hvor du noterer de episoder ned, som gør dig stresset.
Skriv følgende informationer ned om de episoder, der har gjort dig stresset:
- Hvornår: Dato og tidspunkt.
- Hvad skete: Beskriv hvor, hvad du lavede, hvem der var tilstede og hvad der skete.
- Tanker: Hvad tænkte du?
- Følelser: Hvad følte du?
- Optagethed: Hvor betydningsfuld var situationen for dig?
En stresslogbog er ikke kun et godt værktøj til at håndtere akut stress – det er også et middel til selv at kunne forebygge og håndtere stress på længere sigt.
Logbogen skaber klarhed
Stresslogbogen hjælper dig med at bedømme situationen mere realistisk og gøre klart for dig, hvilke følelser og tanker situationen gav anledning til.
Logbogen kan også have værdi senere, når du skal vurdere, om du faktisk har gjort fremskridt i din håndtering af stress.
Sidst, men ikke mindst, kan det også give en pejling på mønstre i årsagerne til din stress. Det kan gøre det lettere for dig at gennemskue, hvor du skal sætte ind for at håndtere eller ændre de situationer, som giver dig stress.
Håndtering og afhjælpning af stress
At få stress til at gå væk er ikke nødvendigvis nemt. Der er dog en række ting, du kan fokusere på for at håndtere stress:
- Lær dine stresssymptomer at kende. Stress kan vise sig forskelligt hos forskellige personer.
- Sæt dig klare mål i forhold til: Arbejdet, familie, venner, økonomi, fysisk og psykisk velbefindende.
- Strukturer din tid, prioriter og vær bevidst om hvordan, indfør arbejdsrutiner, lær at sige nej, gør en ting af gangen og som du har planlagt dem, vær ikke perfektionistisk eller opofrende.
- Lad andre hjælpe til.
- Undgå fortravlethed.
- Fordyb dig.
- Prøv at undgå unødige bekymringer.
- Styrk dine relationer.
- Prøv at se dig selv i et større perspektiv.
Hvis du oplever, at du ikke trives, eller at du får stress i dit arbejde, kan du altid henvende dig til din arbejdsmiljørepræsentant og få en snak om, hvad du skal gøre. Det psykiske arbejdsmiljø behøver ikke kun at være dit problem – det er også arbejdspladsens.