Naboer, lokalsamfund, venner, slægtninge og børnenes forældre er måske nysgerrige, oprigtigt interesserede og ønsker af få informationer om jer, jeres motiver, dagligdag og dine dagplejebørn/plejebørn og deres forældre.
Her kommer den tavshedspligt ind, du er underlagt ifølge forvaltningslovens § 27 – 32. Tavshedspligten drejer sig om at beskytte personlige oplysninger. Det kan være oplysninger om: race, religion, politiske, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbred, sociale forhold, misbrug.
Gælder for alle udenforstående
-
anden forvaltningsmyndighed end den som du tilhører
-
en evt. bestyrelse
-
alle personer som ikke er ansat i dit arbejde
Anonym erfaringsudveksling er ok
Tavshedspligten forhindrer dig ikke i at tale i anonym form om personer i dit netværk og med dine kollegaer. Dvs. du kan udveksle erfaringer og problemer med dit netværk, hvis du omtaler personer anonymt, og de ikke kan genkendes.