Tirsdag d. 17/9
Formiddag
Betydningen af at sætte fokus på det fysiske arbejdsmiljø i vores arbejdspraksis og arbejdsmiljøarbejde
Ved Hanne Christensen, projekthuset Aron
Her udruller Hanne Christensen temaer indenfor det gode arbejdsmiljøarbejde, hvor det fysiske ar- bejdsmiljø bidrager til en forbedring. Hvad gemmer sig i det fysiske arbejdsmiljø, som er vigtigt for, at vi trives mentalt og kropsligt?
Onsdag d. 18/9
Formiddag
Arbejdstilsynet tegner landskabet for deres fokus på fysiske og ergonomiske indsatser på BFA’ brancheområder i 2024 og 2025
Ann Kierstein Jepsen og Inger Lise Højgaard Birling, tilsynsførende, Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet fortæller om, hvad der er særligt fokus på inden for det fysisk og ergonomiske arbejdsmiljø ved tilsyn inden for BFA-brancheområder. Heri på hvilken baggrund Arbejdstilsynet kommer på tilsynsbesøg, og hvad Arbejdstilsynet oplever af typiske arbejdsmiljøproblemer inden for brancheområderne. Oplægget rundes af med at se på, hvilke forebyggende tiltag der kan være relevante.
Hent PowerPoint fra oplægget her
Eftermiddag
Smerter i muskler og led – lev med det?
Ved David Høyrup Christensen, professor, Institut for klinisk Medicin, Århus universitet.
Smerter i muskler og led er stigende på tværs af køn, alder og brancher. Dette taler imod opfattelsen af, at smerter er noget vi slider os til livet igennem. Så hvad skyldes denne stigning? Hvordan kommer vi smerterne til livs og hvilken rolle spiller arbejdspladsen?
Pris og sted
Træffet foregår på Nyborg Strand Hotel, Østerøvej 2, 5800 Nyborg, d. 17-18 september 2024. Prisen er 4.500 kr. pr. person og dækker al forplejning, overnatning, materialer med mere.
Tilmelding lukker d. 6. juni.