Del: - -

Webinar 3: Ergonomi på specialområdet

Dette webinar er til dig som arbejder indenfor specialområdet, og sætter fokus på god ergonomi, når du arbejder med forflytning af borgere med særlige behov.  Projektleder Jytte Tolstrup får besøg af arbejdsfysiolog Hanne Christensen fra Aron – Center for bæredygtigt arbejdsliv i studiet.

Se eller gense webinaret ovenfor.

Fokus på specialområdet

På dette webinar får du viden om, hvordan du passer på din krop og borgerne i arbejdet på specialområdet.  I samarbejde med arbejdsfysiolog Hanne Christensen sætter vi fokus på, hvorfor det er vigtigt at tænke ergonomi ind i det socialpædagogiske arbejde. Med os har vi også tværgående ergoterapeut Trine Frees Faaborg fra Bofællesskabet Mårslet, som fortæller om hendes erfaringer med forflytning af voksne med multiple funktionsnedsættelser.

Målgruppe

Webinaret er særlig relevant for jer, der er AMR, leder, TR eller forflytningsvejleder på specialområdet (bosteder og døgntilbud). Alle andre interesserede er også velkomne.

Hvorfor er ergonomi vigtigt på specialområdet?

Som medarbejder på specialområdet bruger man sin krop gennem hele arbejdsdagen. Forflytninger er en del af manges hverdag på specialområdet. Erfaringerne viser, at det er let at sætte borgerens behov først, og man går på kompromis med god ergonomi i arbejdet. På webinaret får I en gennemgang af de vigtigste faktorer til at sikre et godt fysisk arbejdsmiljø, og vi guider jer til, hvordan I kan skabe en god kultur på jeres arbejdsplads.

På webinaret får I:

  • Viden om god ergonomi og forflytning på specialområdet.
  • Erfaringer fra Trine Frees Faaborg fra Bofællesskabet Mårslet, der fortæller om den gode forflytning for voksne med multiple funktionsnedsættelser.
  • Mulighed for at blive klogere på, hvordan I kan styrke jeres forflytningskultur med præsentation af to opdaterede materialer, som lanceres i februar.
  • Mulighed for at stille spørgsmål og dele jeres udfordringer med vores oplægsholder.

Tid

Webinaret blev sendt live den 24. januar 13.30-14.30.

Links til materialer

Præsentation
Svar på målinger


BFA-værktøjer

 

Information om Aarhus Kommunes videoplatform

Min video


Undersøgelser, der blev nævnt i webinaret


Casefilm med tværgående ergoterapeut Trine Frees Faaborg, Center for Bosteder til Voksne, Aarhus

Video 1

Video 2

Video 3

Video 4


Senest revideret den 09. august 2024