Få 5 kvarters online sparring om det psykiske arbejdsmiljø
BFA tilbyder gratis online sparring til arbejdsmiljøgrupper og TRIO’er, der ønsker støtte til arbejdet med psykisk arbejdsmiljø. Sparringen varer 5 kvarter og foregår online med en erfaren erhvervspsykolog fra Konsulenthuset Organisation.
Formålet med sparringen er at hjælpe arbejdsmiljø- og TRIO-grupper med at undersøge og finde nye handlemuligheder i arbejdet med at tackle og forebygge de udfordringer og belastninger, der er forbundet med psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
Erhvervspsykologen kan blandt andet hjælpe jer med:
-
Jeres arbejdsmiljø: at undersøge og få afklaring om jeres udfordring, foreslå metoder og værktøjer til håndtering af psykisk arbejdsmiljø og hjælpe jer med at finde de gode næste skridt i jeres indsats.
-
Jeres roller: at forventningsafstemme indbyrdes om de opgaver og det ansvar, som den enkelte og gruppen som helhed har i arbejdsmiljø- og TRIO-gruppen.
Psykologen er underlagt tavshedspligt.
Søg her
Vil I benytte tilbuddet, så kontakt BFA's samarbejdspartner Organisation her: cr@organisation.cc