Af Helle Nørrelund Sørensen
Dørene på den stjerneformede Tjørring Skole åbnede for første gang i 2012 efter et fireårigt bygge- og anlægsforløb. Et byggeri, som blandt andet blev til ud fra ønsker fra skolens personale, og som i dag i høj grad imødekommer fremtidens skole med fleksible undervisningsmiljøer, forskellige faggrupper og flere institutioner samlet under ét tag.
Men efter halvandet år planlægger skolen nu fysiske ændringer for at imødekomme heldagsskolens form og længere arbejdsdage på skolen. Skolen er i dag indrettet med 20 teamrum med plads til hver to lærerteams foruden en række andre mødelokaler rundt på skolen.
Det bliver nu ændret til særskilte pladser, fortæller skoleleder Kurt Johannesen.
»Mange lærere kommer i dag til at forberede sig enkeltvis i teamrummet med den konsekvens, at man let bliver forstyrret af de fælles forberedelser eller af en kollegas egen forberedelse. Vi er kommet frem til, at vi har brug for at adskille forberedelser i teams og den enkelte lærers forberedelse. Der skal være mulighed for at ’gå for sig selv’, når man skal bruge tid til den personlige forberedelse,« siger han.
En stationær forberedelsesplads
Den nuværende Tjørring Skole blev opført, efter den gamle skole af samme navn havde eksisteret i over 100 år. Skolen har i dag 308 elever fordelt mellem 0.-6. klasse med to spor på hver årgang. Samtidig er der med den nye indretning blevet plads til en børnehave og vuggestue, og det har givet flere faggrupper i ét personalerum.
Det giver et godt kollegialt sammenhold, pointerer Kurt Johannesen. Men det skaber også et behov for særlige forberedelsespladser for skolens 25 ansatte lærere. Og til forskel fra tidligere skal forberedelsespladserne fremover være faste, lover skolelederen. Også selv om alle lærere har en bærbar arbejds-pc.
»Vi har arbejdet i teams i mange år, men under kummerlige forhold. Det gør, at man render rundt for at finde en plads, flytte ting og holder møder i forskellige gennemgangslokaler. Det er vi helt slut med.«
Præcis hvor og hvordan de individuelle arbejdspladser skal være, drøfter man nu på personalemøder. Dog ligger det fast, at pladserne skal være tilgængelige, når det passer den enkelte lærer.
»Vi har ikke tænkt os, at det skal være for eksempel på biblioteket eller i et mødelokale til fleksibelt brug. Med heldagsskolen kommer forberedelserne til at ske på mange forskellige tidspunkter af dagen, og så skal man kunne komme til, uanset hvornår det er,« fastslår Kurt Johannesen.
Gode råd til forberedelsesrum
Ud fra erfaringerne fra skolebyggeriet af Tjørring Skole og drøftelserne om de kommende forberedelsespladser har skoleleder Kurt Johannesen følgende råd til forberedelsesrammer for lærerne:
Adskil arbejdsrummene fra pauserum
Med lange arbejdsdage og pres på arbejdsevnen er der brug for et eller flere steder, hvor lærere og pædagoger ikke er ”på”.
Lav samlede personalerum for alle faggrupper frem for egentlige lærerværelser
Den ny skolereform lægger op til et stadig større samarbejde mellem lærere og pædagoger. Derfor er det også altafgørende for et godt samarbejde, at der også er gode fællesrum uden for undervisningslokalerne.
Undgå alt for åbne kontormiljøer
Trenden har i mange år gået i retningen af store, åbne kontorer. Ulempen er hurtige forstyrrelser, som let kan være en hæmsko, når forberedelsestiden skal være effektiv.
Der kommer faste pladser, hvor hver lærer på Tjørring Skole i Herning kan forberede sin undervisning. Det fortæller skoleleder Kurt Johannesen. Foto: Tjørring Skole.