Processen har bl.a. omfattet:
-
150 unge fra eksisterende gymnasier blev bedt om at komme med forslag og ideer til fremtidens gymnasium.
-
En arbejdsgruppe med elever, forældre, lærere og rektorer fra de københavnske gymnasier samt medarbejdere fra forvaltningen udarbejdede et oplæg om rummene i fremtidens gymnasium. Gruppen afsøgte bl.a. eksisterende ideer og løsninger fra andre skoler og gymnasier i ind- og udland.
-
Derefter blev arbejdsgruppen bedt om at lave skitser til, hvordan de pædagogiske principper kunne overføres til konkret rumlig organisering. Idéerne blev diskuteret med tre eksterne arkitektfirmaer.
På baggrund af hele dette forarbejde gik Københavns Kommune videre med en arkitektkonkurrence. Resultatet er et zoneopdelt gymnasium, hvor de kropslige/musiske fag, de naturvidenskabelige fag, de æstetisk/visuelle fag samt de humanistiske fag er samlet på hver sin etage. Desuden er de traditionelle klasser opløst til fordel for ’basecamps’.
Lær af andre skoler
Det er ikke altid praktisk og økonomisk muligt at gå så grundigt til værks, som det er sket i forbindelse med Ørestad Gymnasium. Men det er altid en god ide at inddrage lærere, elever og ledelse på andre skoler i planlægningen af en helt ny skole.
Det kan fx ske ved at tage en repræsentant for lærerkredsen og en skoleleder med i byggeudvalget. En enkel mulighed er at gennemføre workshops eller fokusgruppeinterviews med ansatte og ledere på eksisterende skoler ud fra spørgsmålet: ’Hvis det var jeres skole, vi skulle bygge - hvilke ønsker, erfaringer og gode råd ville I så kunne bidrage med?’
Ansæt lederen tidligt
Samtidig er det en god ide at ansatte den nye skoles leder så tidligt som muligt. Det giver den kommende leder mulighed for at sætte et pædagogisk og praktisk fingeraftryk på bygningerne, og dermed sikre et tættere samspil mellem rum og pædagogik.