Den nye skole i Københavns Sydhavn havde fra starten en stor udfordring og en stor mulighed: Byggegrunden var ekstremt lille, og derfor skulle der tænkes utraditionelt. Men omvendt havde skolen en unik beliggenhed lige ud til havnen og kanalerne.
Med det udgangspunkt udtænkte JJW Arkitekter og Københavns Kommune i fællesskab en idé om en kompakt skole, som udnyttede hver kvadratmeter (herunder taget) til ophold, aktiviteter og dynamik, og som har særligt fokus på vandet og det maritime.
Boldbaner på taget
Vandet bliver en integreret del af børnenes hverdag på Skolen i Sydhavnen. Der er trapper og kajanlæg direkte mod kanalen, og store porte giver mulighed for at tage store projekter med ind i bygningen eller flytte arbejdet udenfor til vandet.
På toppen af de forskudte planer er der boldbaner og fysiske aktivitetsområder og hele vejen op gennem etagerne er der fællesarealer, hjørner, nicher og kroge, så undervisningen kan ske i en vekslen mellem store og stor rum, mellem åbne og lukkede omgivelser.
Brand og skolereform
Det virker utrolig charmerende og inspirerende, når man træder ind i bygningen for første gang. Men der har også været forhindringer undervejs, forklarer skoleleder Morten Biering. Først og fremmest i form af en brand i 2012, som forsinkede byggeriet i to et halvt år, og dernæst en ny skolereform, som sætter helt nye dagsordener for især inklusion og lærerforberedelse.
"Stemningen på skolen er præget af begejstring og entusiasme. Det er en fantastisk bygning, som giver utrolig mange muligheder. Generelt er det blevet et virkelig vellykket hus, som både medarbejdere, børn og forældre er meget glade for", siger han.
"Men der er også udfordringer. Den oprindelige vision om et åbent hus, præget af nærheden til vandet er for så vidt intakt. Men det er svært at realisere den fuldt ud, når der er kommet helt andre emner ind i toppen af dagsordenen".
Inklusion og forberedelse
"Først og fremmest mangler der mindre rum og rolige hjørner til inklusion af børn med særlige behov. Det var af gode grunde ikke forudset i det oprindelige projekt. Det samme gælder det øgede behov for forberedelsespladser og plads til teamsamarbejde, som reformen har ført med sig", forklarer han.
Siden skolen blev taget i brug i august 2015 er der gået rigtig meget tid og energi med at få alle disse brikker til at falde på plads. Det er sket under ledelse af medarbejderne selv og med en åben diskussion af udfordringer og mulige løsninger. Den konsekvente inddragelse af medarbejderne selv er helt afgørende for, at entusiasmen kan fastholdes og for at alle får et ejerskab til skolen og dens hverdag, mener Morten Biering.
"Men man kan godt frygte lidt 'arbejdsgruppetræthed' på et tidspunkt", erkender han.
Ansæt lederen tidligt
Ud fra sine egne erfaringer har Morten Biering en central anbefaling til kommende skolebyggerier:
"Man bør ansætte den kommende leder meget tidligt, så han eller hun kan indgå i planlægningen af byggeriet helt fra idéfasen. Visionen skal formuleres og forankres inden man begynder på selve byggeprocessen. Det er næsten umuligt at udvikle den store vision, samtidig med at man skal diskutere skabe og gulvbelægning", siger han.´
Se arkitektens præsentation
Se skolen ude og inde og hør arkitekt Lars Birn Lindeberg fra JJW Arkitekter fortælle om byggeriet i denne video, som blev lavet i forbindelse med, at skolen blev Årets Skolebyggeri i 2015: