Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Det er så nemt lige at tage fat i benene på fru Jensen og hjælpe dem op i sengen. Men stop. Vidste du, at et ben vejer cirka 16 procent af kroppens samlede vægt? To ben vejer altså en tredjedel af den person, du står med. Det bliver nemt 20-30 kg eller mere.
Og ben skal jo ikke bare skubbes eller trækkes i det vandrette plan – de skal op – direkte mod tyngdekraften. Samtidig kan fru Jensen miste balancen, når hun sidder i sengen, og nogen flytter på hendes ben. Hvad sker der så? En pludselig bevægelse kan gøre rigtig ondt.
Hvis du bruger din muskelkraft til at løfte benene på en anden, udsætter du dig selv og borgeren for unødig risiko for at overbelaste led og muskler. Heldigvis er der mange forskellige teknikker og hjælpemidler, der både kan aktivere borgeren og aflaste dig.
Film med udgangspunkt i Aarhus Kommunes praksis
Cecilie Høegh Langvad og Inger Oddershede arbejder begge i Aarhus Kommune, Velfærdsteknologi & Hjælpemidler. Cecilie er projektleder og ergonomiansvarlig. Inger er udbudskonsulent. De har sammen med BFA Velfærd og Offentlig Administration (BFA) lavet en række film om forflytning af ben.
”Vi kommer ikke med endegyldige løsninger, men vores forslag er afprøvet i praksis ude ved borgerne, så de virker. Der findes helt sikkert også andre gode hjælpemidler og metoder, end dem vi har vist. Vi har bare taget udgangspunkt i de muligheder, vi har i Aarhus Kommune, siger Inger Oddershede.
Filmene viser eksempler på at få borgerens ben op i sengen med forskellige hjælpemidler fra en simpel benstrop til en avanceret ind- og udstigningsseng. Fælles er, at hvor det overhovedet er muligt, klarer borgeren selv helt eller delvist at få benene op i sengen ved hjælp af kroppens kræfter. Det har også den fordel, at borgeren vedligeholder egne ressourcer.
Filmene blev vist første gang online på Fagligt Træf 2021 for over 200 deltagere, så det vidner om en stor interesse for ben. Se en optagelse af hele deres oplæg inklusive filmene her. Eller gå direkte til filmene
Før man vælger sit hjælpemiddel, skal man lave en risikovurdering. Læs mere om det her.
Dynamisk værktøjskasse har ændret synet på at forflytte ben
Det er cirka tre år siden Cecilie og Inger introducerede det, de selv kalder en ’dynamisk værktøjskasse’ til forflytning af ben i Aarhus. Det er simpelthen en kortlægning af, hvilke hjælpemidler der kan bruges i hvilke situationer – grundlæggende det samme, som er på filmene. Værktøjskassen kan ændre sig efterhånden, som der kommer nye hjælpemidler eller idéer til.
”Før havde vi ikke så meget fokus på, at ben også skal forflyttes med hjælpemidler. Der har været mere fokus på borgeren. Det er jo tit nogen, som kan en del selv, men lige mangler kræfter eller stabilitet i krop og ben til at få benene op i sengen. Så står man der uden det rette hjælpemiddel og løfter borgerens ben. Det er en situation, vi har set alt for tit,” siger Cecilie Høegh Langvad, der bl.a. underviser terapeuter og forflytningsvejledere i forflytningsteknikker.
”Det er vigtigt, de bliver klædt på til at være ambassadører i hjemmeplejen og på plejehjemmene. Dem, som andre kan tage fat i, og som ved, at hjælpemidlerne findes og ved, hvordan de bruges,” forklarer hun.
Vejen til at finde det rette hjælpemiddel
Et avanceret hjælpemiddel, fx en ind- og udstigningsseng, skal desuden indstilles, så det passer til borgeren. Det kan godt være kompliceret. Ligesom det kan være svært at vurdere, hvad der er det rette hjælpemiddel.
Aarhus Kommune har et afprøvningsrum, hvor en borger kan komme ud og teste forskellige hjælpemidler, inden det bestilles til hjemmet. Det er en hurtig metode, hvis man har den mulighed. Andre steder kan det være nødvendigt at prøve nogle forskellige hjælpemidler af i borgerens hjem over en periode.
”Vi tænker også økonomi. Kan vi få et hjælpemiddel, så hjemmeplejen ikke behøver komme så tit? Vi forsøger altid at finde frem til det mindst indgribende og billigste hjælpemiddel, som løser opgaven. Men vi lykkes ikke altid med det i første omgang,” erkender Inger Oddershede.
Nogle gange må man overkompensere
Et væsentligt budskab til medarbejderne er, at hvis det rette hjælpemiddel ikke er til stede, så er det bedre at overkompensere – for eksempel ved at bruge loftlift eller i yderste konsekvens at udføre plejeopgaven i egen seng, indtil hjælpemidlet er skaffet.
Og hjælpemidler er der nok af i Aarhus Kommune, garanterer Inger og Cecilie.
Lette og tunge ben vejer lige tungt
Et andet budskab er at bruge hjælpemidler hver gang en borger ikke selv kan flytte sine ben. Uanset om det umiddelbart ser ud som om, det er nogle spinkle ben, der er lette at flytte. I så fald kan man måske bare nøjes med mere enkle hjælpemidler. Det er med til at gøre det til en fast vane.
Ved ødemer og smertende ben bliver hjælpemidlerne særligt nødvendige, men giver også nye overvejelser i forhold til at undgå shear og tryksår.
”Hvis benene er ømme, så må man finde den løsning, der virker for den pågældende. Tager du fat med hænderne, kan du let komme til at klemme. Så er den elektriske benløfter som regel bedre,” siger Inger Oddershede, og Cecilie Høegh Langvad supplerer:
”Måske er benene så ømme, at vi vælger at lifte borgeren over i sengen. Det kan også være fordi, der er et sår på hælen, som ikke må glide på benløfteren. Det er en individuel vurdering fra gang til gang, som medarbejderen er nødt til at lave.”
Den foretages bedst som led i risikovurderingen, som jo både går på borgerens risiko og medarbejderens. Læs mere om risikovurdering her.