”Om 10 – 20 år er det ikke fysisk nedslidning, vi taler om længere. Der vil det være travlhed og uklarhed, der er de primære årsager til, at vi bliver slidt ned.”
Det forudser SOSU-assistent og arbejdsmiljørepræsentant Keld Blom på Sengeafsnit 1 på Kirurgisk Afdeling ved Bornholms Hospital.
Med udgangspunkt i sit ansvar for afdelingens fysiske arbejdsmiljø vurderer Keld Blom, at den teknologiske udvikling vil minimere mange af de fysiske faktorer, der i dag udløser muskel- og skeletbesvær hos sundhedspersonalet på landets hospitaler. I stedet erfarer han, at det primært er oplevelsen af at have for travlt, der påvirker kollegaernes trivsel negativt.
Og det tager ledelsen så alvorligt, at afdelingssygeplejerske Anne-Grethe Kaas Claesson har en målsætning om, at alle ansatte skal være lige så friske, når de går hjem fra arbejde, som da de mødte.
Derfor arbejder afdelingen ud fra de tre forhold, der ifølge medarbejderne især har betydning for, at travlheden ikke tager overhånd.
”Tid til nærvær med patienterne, tid til oplæring og overdragelse af faglig viden, samt oplevelsen af, at der er balance i mængden af dokumentionsopgaver. De faktorer giver medarbejderne energi i arbejdet, siger de,” fortæller Keld Blom.
Trekant hjælper ved travlhed
Det daglige morgenmøde på Kirurgisk Afdeling er en af de faste rutiner for at imødekomme medarbejdernes behov og for at planlægge arbejdet. Her fordeler vagtholdet helt lavpraktisk dagens opgaver og vurderer behovet for at indkalde vikarer, men gør også faglig status ved at drøfte, hvad personalet kan lære af de aktuelle patientforløb.
Prioriteringstrekanten er et andet initiativ på afdelingen, der skal hjælpe personalet til at sortere de mindst vigtige opgaver fra i en travl hverdag. (nødvendig at forklare?)
Prioriteringstrekanten er endnu ikke implementeret på Kirurgisk Afdeling, men nået dertil, at alle ansatte har prioriteret afdelingens opgaver og grupperet dem i farverne rød, gul og grøn.
”Processen med vores version af prioriteringstrekanten har på mange måder været en ahaoplevelse. Den gav klarhed over kerneopgaverne og over, at der er en del ting, man ikke behøver at lave, når vi er ’i gul eller rød’,” forklarer afdelingssygeplejerske Anne-Grethe Kaas Claesson, der er leder for afdelingens cirka 45 medarbejdere.
Både hun og Keld Blom ser frem til at implementere prioriteringstrekanten i de daglige rutiner.
”Det vil frigive energi hos mine kollegaer, at vi er enige om, hvad det er okay at springe over, når tingene spidser til,” vurderer Keld Blom.
Høvdingebold samler
Han roser Anne-Grethe Kaas Claesson for at insistere på, at alle på afdelingen skal se hinanden i en anden kontekst end den faglige og dermed styrke det kollegiale sammenhold. Ofte tager initiativerne afsæt i den fysiske trivsel.
”Anne-Grethe er god til at opfordre os til at gå med ned i motionscentret og spinne eller lokke os til at stille op til høvdingebold. Hun kan også finde på at invitere til en gåtur, så vi får snakket sammen om alt muligt andet end det faglige. Jeg er sikker på, at det er kombinationen af faglig struktur og sociale initiativer, der er medvirkende til, at vores trivselsrapporter boner positivt ud.” siger Keld Blom.
Tekst: Journalist Dorthe Lundh 2017.