Sæt fokus på muskel- og skeletbesvær

Det er vigtigt at arbejde systematisk med at forebygge muskel- og skeletbesvær (MSB). Her er tre værktøjer til at styrke og forankre en god forebyggelseskultur på arbejdspladsen. Målgruppen for disse værktøjer er SU/MED, ledere, arbejdsmiljøgruppen og medarbejdere.

Strategisk årsplan: Styrk indsatsen

Med værktøjet sættes I ind i en strategisk årsplan, som understøtter det systematiske arbejde med forebyggelse af MSB. Værktøjet kobler sig op på den årlige drøftelse i MED/SU-udvalget.

Har I udfordringer med smerter på jeres arbejdsplads?

Smerter påvirker både medarbejderes trivsel og arbejdspladsen som helhed. For eksempel ved højt sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdslivet. Forebyggelse er derfor en vigtig opgave, som I kan arbejde med gennem værktøjet ‘Tag dialogen om muskel- og skeletbesvær’.

Film: Har I udfordringer med smerter på jeres arbejdsplads?

Smerter kan føre til højt sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdslivet – men som arbejdsplads kan man heldigvis arbejde med forebyggelse. Og det kræver ikke engang et sugerør.

Tag dialogen om muskel- og skeletbesvær

Brug dette værktøj til at reflektere over arbejdspladsens forebyggelseskultur i forhold til muskel- og skeletbesvær. Ved brug af en række dialogkort, skal I i små grupper og efterfølgende i fællesskab prioritere det vigtigste, I vil arbejde videre med.

Gå på opdagelse i jeres arbejdsmiljø

Med dette værktøj skal I tage udgangspunkt i konkrete arbejdssituationer ved brug af billeder fra jeres egen hverdag. I får indsigt i, hvordan I bedst muligt indretter jer og forebygger problemstillinger relateret til muskel- og skeletbesvær.

Find og prioritér de hårde opgaver

I dette værktøj introduceres I til et skema, hvori I kan kortlægge fysisk anstrengende opgaver på jeres arbejdsplads. Skemaet indeholder en række spørgsmål, som hjælper jer med at finde de anstrengende opgaver og med at prioritere vejen til en mindre belastende arbejdsplads.