Det kan være fysisk tungt at hjælpe immobile borgere i tøjet, hvis man ikke passer på sig selv. Og når man har med senhjerneskadede borgere at gøre, kommer man af og til ud for oplevelser, der rammer personligt.
På Center for Senhjerneskade er det hver dag en del af rutinen, at medarbejderne stikker hovederne sammen og drøfter de udfordringer dagens arbejde har budt på, af følelsesmæssig karakter De episoder, der kommer på bordet, behandles efter en fast struktur, der består af de tre punkter; hændelsesforløb, følelsesmæssig reaktion og refleksion på hændelsen. Derfor kalder centret i Kolding møderne for trepunktsmøder.
Ordstyrerrollen på trepunktsmøderne går på skift. Når det er pædagog og arbejdsmiljørepræsentant Helle Holm Tybjerg, der leder møderne, hjælper hun hver kollega med at zoome ind:
”Jeg spørger hver enkelt ’hvordan har din dag været’. Det kan for eksempel åbne for en verbal situation med en borger, der har ramt personligt eller en episode, som en kollega ønsker at sætte ord på. Det er forskelligt, hvad der kommer frem.”
Faglig vinkel på svære oplevelser
Når medarbejderen har fortalt om sin oplevelse, byder kollegaerne ind med deres faglige vinkler. I nogle tilfælde slipper oplevelsen sit tag i medarbejderen ved at vende den til mødet, i andre tilfælde er supervision eller en anden indsats næste trin.
”Møderne handler om at få sat ord på, hvis man føler sig afmægtig og at få kollegaernes faglige bevidsthed på,” fortæller afdelingsleder på Center for Senhjerneskade, Anette Lange.
Ifølge Helle Holm Tybjerg er Center for Senhjerneskades trepunktskoncept langtidsholdbart.
”Vi har holdt trepunktsmøder hver eneste dag i syv-otte år og alle er enige om, at det stadig giver værdi at mødes på den måde. Folk synes, at det giver dem indflydelse på deres arbejde og en god kontakt med hinanden.” fortæller hun.
Godmorgen til overraskelser
Helle Holm Tybjerg og de øvrige arbejdsmiljørepræsentanter på Center for Senhjerneskade får også positive tilbagemeldinger på de små overraskelsestiltag, som de af og til udsætter deres kollegaer for.
”Det giver en utrolig effekt, hvis vi står og deler rundstykker ud, når kollegaerne møder ind, eller hvis vi har sat lanterner med levende lys udenfor en mørk vintermorgen. Man føler sig set og værdsat som medarbejder, når vi gør den slags,” lyder det fra Helle Holm Tybjerg.
Forflytningsansvar i turnus
Indsatsen for det psykiske arbejdsmiljø går hånd i hånd med indsatsen på fysiske felt på Center for Senhjerneskade. I 2014 udpegede Arbejdsmiljørådet centret som vinder af ArbejdsmiljøPrisen på baggrund af stedets langstrakte indsats på forflytningsområdet.
Udover et særdeles deltaljeret forflytningskoncept, som nøje bliver fulgt, indebærer forflytningskulturen på centret også, at hvervet som forflytningsvejleder jævnligt skifter ejermand.
”For en del år siden var der situationer, hvor forflytningsvejledningerne ikke rigtig blev efterlevet. Vi fandt frem til, at ved at udpege nye forflytningsvejledere hvert andet år, ville en større gruppe af medarbejderne få ejerskab og føle ekstra ansvar for området. Det har vist sig at være en holdbar ide, men nu vi udpeger vi dog forflytningsvejledere for fire år ad gangen, så de får god tid til at implementere deres initiativer, inden stafetten skal overdrages igen,” siger afdelingsleder Anette Lange og fremhæver, at turnusordningen desuden har medført, at en stor del af medarbejdergruppen nu har forflytningsvejlederuddannelsen.
Om den samlede indsats for et godt arbejdsmiljø på Center for Senhjerneskade siger arbejdsmiljørepræsentant, Helle Holm Tybjerg:
”Jeg synes, vi er lykkedes med at komme hele vejen rundt. Alle er bevidste om, at vi alle har et ansvar for at bære ting, der skal tages hånd om, ind i de rigtige fora og medvirke til, at vi har en god arbejdsplads.”
Tekst: Journalist Dorthe Lundh 2017.