Del: - -

Om det psykiske, sociale og fysiske

Vedvarende smerter belaster vores psykiske helbred. Omvendt viser forskning, at der også er faktorer i det psykiske arbejdsmiljø der påvirker forekomsten af smerter og gener i ryg, nakke og skuldre. Derfor bør indsatsen mod MSB være flerstrenget og omfatte psykiske og sociale faktorer sammen den traditionelle ergonomi. Find viden, inspiration og metoder her.

Hent faktorer modellen her.

Smerter påvirker det psykiske helbred - og omvendt

Vedvarende smerter kan påvirke vores psykiske helbred på en lang række måder: Vi bliver bange, kede af det, irriterede og rastløse, når vi oplever smerte. Smerten fanger en stor del af vores opmærksomhed, og det kan give problemer med hukommelse og koncentration.

Mange oplever, at de bliver hidsige og opfarende, og at de har svært at overskue ellers forholdsvis lette opgaver. Adskillige studier viser, at kronisk smerte og depression er tæt knyttede til hinanden.

Omvendt ser faktorer i det psykiske og sociale arbejdsmiljø ud til at hænge sammen med forekomsten af smerter og gener i ryg, nakke og skuldre. Det dokumenterer en analyse af tal fra Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 

Fokus på ergonomi er ikke spildt

Mange års fokus på fysisk ergonomi har bestemt ikke været spildt. Men de psyko-sociale forhold på arbejdspladsen skal drages ind, hvis indsatsen  skal være effektiv. Det kræver en tæt kobling til kerneopgaven og en aktiv medvirken fra ledelsen. 

Hør seniorforsker Marie Birk Jørgensen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø forklare den gode indsats mod MSB på 34 sekunder:

Bemærk: Disse afsnit er primært skrevet på baggrund af forskning, metoder og erfaringer fra social- og sundhedssektoren. Anbefalinger og tilgange vil dog være anvendelige også i andre brancher. 

Tag snakken - Bryd vanen

Få styr på det, I ikke taler om med vejledning og et dialogspil.

Hent vejledningen

Senest revideret den 06. december 2024