”Du ser lidt blegnæbbet ud, lad os lige tage en snak.”
Sådan en replik er ganske naturlig på plejecentret Bøgehøjgård i Helsingør Kommune, fortæller plejehjemschef, Bodil Bækgaard.
”Vi har fået et fælles sprog for, hvordan vi har det, både psykisk og fysisk,” lyder det fra lederen.
Det fælles sprog er dels vokset ud af en årelang indsats for arbejdsglæde og trivsel på plejehjemmet, dels ud af ForUdSæt-indsatsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. I det projekt lærte alle medarbejdere på Bøgehøjgård at være opmærksomme på smerter og på hvordan man håndterer dem.
”Vi oplever, at medarbejderne nu kommer tidligere til os i ledelsen, både når de har smerter, eller når der er noget, der trykker. Desuden er vi ledere blevet bedre til at spørge til mere end det fysiske, når vi ser en medarbejder, der mangler farve i kinderne,” forklarer Bodil Bækgaard som et eksempel på, hvad det fælles trivselssprog på Bøgehøjgård har betydet.
I hendes øjne har det fælles sprog en kulturel betydning.
”Et godt arbejdsmiljø er alles ansvar og den bevidsthed synes jeg, at vi har fået ved at tale åbent med hinanden om, hvordan vi har det,” siger Bodil Bækgaard.
Psykisk dør til fysisk trivsel
Når Bøgehøjgårds ergoterapeut og arbejdsmiljørepræsentant, Mette Lund, underviser plejepersonalet i forflytninger, oplever hun også, at arbejdspladsens fælles sprog for trivsel får kollegaerne til at sætte ord på, at deres ømme led og muskler måske stammer fra andet end det fysiske arbejde.
”I den tætte kontakt, vi har med hver enkelt kollega for eksempel ved undervisning i forflytning, kommer der af og til psykisk betingede temaer op, som vi vender kollegialt og fagligt.” siger Mette Lund og fremhæver, at Bøgehøjgaards ledelse er god til at finde aflastningsmodeller, der passer til den enkelte medarbejders behov.
I Mette Lunds øjne er Bøgehøjgårds fokus på psykisk trivsel en løftestang til et højt kompetenceniveau på plejehjemmet.
”Vi taler om, at vi selvfølgelig skal være super dygtige til forflytning for borgernes skyld, men vi gør også meget ud at kommunikere, hvor vigtige forflytningskompetencer er for vores egen trivsel, så vi ikke går hjem fra arbejde og er helt brugte eller har ondt i muskler og led,” lyder det fra ergoterapeuten.
Plejepersonalets tilbagemeldinger til Mette Lund er, at Bøgehøjgårds kultur med at tale både med kollegaer og sin leder om, hvordan man har det, giver kollegaerne øget energi til at have høje faglige ambitioner.
”Her hvor vi arbejder med 'Sikker Forflytning', siger stort set alle ’Nu skal mine dårlige vaner altså væk’ og gør en aktiv indsats for at øge deres kropsbevidsthed og få teknikkerne ind under huden. Det vidner for mig at se om et generelt trivselsoverskud.”
Tekst: Journalist Dorthe Lundh 2017.