1: FOREBYG
Når I som arbejdsplads skal forebygge smerter hos medarbejderne, er det afgørende, at I arbejder målrettet med at modvirke risikoen for, at medarbejderne får ondt i muskler og led på grund af arbejdet. Det gør I blandt andet ved at organisere arbejdet og indrette arbejdspladsen, så kroppen kan bruges fornuftigt. Ydermere kan træning, evt. i arbejdstiden, reducere risikoen for smerter grundet belastning.
Forebyggelsen indebærer også, at I værner om trivslen og kulturen på arbejdspladsen. Trivslen er vigtig, fordi smerter ikke kun er noget fysisk, men også handler om, hvordan vi oplever og håndterer smerterne. Her har det betydning, at medarbejderne har handlemuligheder og indflydelse på deres arbejde (Fra BFA, God trivsel – færre smerter). Forskning har fx vist, at dem, der er sygemeldte med smerter, kommer hurtigere og bedre tilbage på arbejde, hvis de er tilfredse med arbejdspladsens indretning.
Desuden kan Guldlok-princippet gælde som et greb til forebyggelse af smerter. Guldlok-princippet handler om at finde et niveau af hverken for lidt eller for megen fysisk aktivitet, men lige præcis den rette fysiske aktivitet, der styrker medarbejdernes sundhed og kerneopgavens kvalitet. Begrebet er hentet fra eventyret om Guldlok, der kommer til bjørnefamiliens hus og smager grøden i de tre tallerkener på bordet. Den ene er for varm, den anden er for kold, mens den tredje er lige tilpas. På samme måde prøver hun stolene og sengene for at finde den, der er præcis passende til hende. Ligeledes må I på arbejdspladsen forsøge at finde den rette fysiske aktivitet.
|
Som et led i forebyggelsen er det også relevant, at I som arbejdsplads og som medarbejderrepræsentant kender til de ordninger, der findes via Jobcentret i forhold til at blive kompenseret for en funktionsnedsættelse. Det gælder fx paragraf 56, personlig assistent eller flexjob. Disse ordninger kan være hjælpsomme for både arbejdspladsen og den enkelte medarbejder, idet de støtter op om at kunne være på arbejde med en funktionsnedsættelse uden at blive overbelastet. Ordningerne kan derfor forebygge, at dem der er ramt af smerter, også bliver nødsagede til at sygemelde sig. |
Læs mere om, hvordan man på arbejdspladsen kan arbejde med forebyggelse her
2: TILPAS ARBEJDET
Når en medarbejder har smerter, er det vigtigt, at lederen indleder en dialog med medarbejderen om, hvordan det kan undgås, at smerterne bliver værre og fører til sygefravær. Det kan være, at der skal andre hjælpemidler og ændrede arbejdsopgaver til i en periode. Desuden kan det være en god idé at give plads til træning i arbejdstiden, da fysisk aktivitet kan reducere smerterne og styrke den enkeltes arbejdsevne. De aftaler I indgår, kan I nedfælde i en fastholdelsesplan, og I bør desuden drøfte, hvordan de aftaler der laves, skal meldes ud til kollegerne.
Desuden kan Guldlok-princippet også her gælde som et greb til forebyggelse af smerter.
3: TAG HÅND OM SYGEFRAVÆRET
Smerterne kan føre til sygemelding og jo længere tid, sygemeldingen varer, jo sværere er det at komme tilbage på arbejde. Det hjælper på smerterne og chancen for en god tilbagevenden, hvis den sygemeldte medarbejder støttes til forholdsvist hurtigt at komme tilbage i det omfang, vedkommende kan. Dette sker allerede ved, at lederen holder kontakt med den sygemeldte. Den sygemeldte kan hurtigt få en følelse af at være ”koblet af”, og her kan en god og løbende kontakt give en følelse af fortsat at være en del af arbejdspladsen.
Når den sygemeldte er klar til at tale om at vende tilbage til arbejde, skal I lægge en plan for hvornår, på hvilket timeantal og med hvilke opgaver, vedkommende starter op. I forhold til opgaverne er det vigtigt at tale om, hvilke opgaver der er særligt udfordrende for den enkelte, hvad I gør med dem i tilbagevendingsperioden og på længere sigt.
4: FÅ DEN SYGEMELDTE GODT TILBAGE
I fasen hvor den sygemeldte er på vej tilbage på arbejde, er det vigtigt, at lederen følger tæt op på planen og justerer den hen ad vejen om nødvendigt. Den første dag medarbejderen kommer tilbage, er særlig væsentlig, fordi det ofte er overvældende for medarbejderen at skulle tilbage, hvis vedkommende har været sygemeldt noget tid. Det handler her om, at I tager godt imod medarbejderen, og at I har tænkt over forløbet på den første dag.
Når medarbejderen har været tilbage i noget tid, bør lederen fortsat være opsøgende og have fokus på den gode tilbagevenden. Erfaringer viser, at medarbejdere, der har været sygemeldte, har større risiko for at blive sygemeldte igen. Derfor er det en god idé, at I bliver ved med at følge op på medarbejderens ve og vel - også et godt stykke tid efter den fulde tilbagevenden.
5: HUSK DE ANDRE MEDARBEJDERE
I de tilfælde hvor en medarbejder rammes af smerter eller anden funktionsnedsættelse, har det næsten altid en betydning for de øvrige medarbejdere og deres ressourcer i forhold til at løfte kerneopgaven – dette gælder særligt det nærmeste team. Det er derfor vigtigt, at man som leder husker at overveje, hvordan problematikken med smerter påvirker de andre medarbejdere, hvordan I som arbejdsplads kan støtte op om dem, der eventuelt i en periode skal løfte ekstra og eksplicit anerkende dem for denne indsats. Her kan HR også hjælpe AM-gruppen.
I forhold til at støtte op om de andre medarbejdere, kan medarbejderrepræsentanterne også bidrage med deres viden om, hvad der ”rører” sig i personalegruppen, samt hvordan de andre medarbejdere taler om den ekstra belastning og støtte lederen i at reagere på disse ting.