Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
”I 20 år har jeg haft fraværssamtaler med medarbejdere, som ikke havde informeret mig om, at de tog smertestillende, hver dag de gik på arbejde. Nogle gange har jeg måttet afskedige folk, som vi kunne have hjulpet lang tid i forvejen. Hvis bare jeg havde vidst, at de havde smerter.”
Det fortæller Kristine Peetz-Schou, der er gruppeleder for aftenplejen i Hjemmeplejen Amager. Hun deltog i november 2022 i en temadag om smerter sammen med arbejdspladsens øvrige gruppeledere, forflytningsvejledere og arbejdsmiljørepræsentanter.
Hvorfor finde sig i smerter i arbejdstiden?
De skulle blandt andet teste et nyt dialogværktøj, som BrancheFællesskab Arbejdsmiljø – Velfærd og Offentlig administration lancerer i foråret 2023. Så gik der hul på at snakke om smerter.
”Det var en givtig dag, der gav stof til eftertanke. Gud ja, hvorfor finder man sig i smerter? Og hvorfor gør vi først noget ved det, når vi ikke længere kan hænge sammen?” spørger hun retorisk og svarer selv:
”Jeg tror, der er nogle der tænker ’det er kun mig’, der har det sådan. Andre tænker måske, at det er helt normalt at have ondt, når vi går på arbejde, så det accepterer de bare. De tror måske endda, at hvis de ikke har smerter i en periode, så er det nok fordi de ikke arbejder hårdt nok.”
Den slags tanker ligger godt i tråd med det, som forskerne ved. Læs om det i artiklen: Tal om smerter og find løsninger sammen
Det er nu på tide at gøre op med den slags ukonstruktive tanker. Et af målene med det nye værktøj fra BFA er at løfte smerter fra et individuelt problem, man ikke taler om, til et fælles anliggende, som man skal forstå og tale om. Det gør det nemlig muligt at handle på det.
Simpelt med godt værktøj, der gør smerterne synlige
Det værktøj, som imponerede Kristine Peetz-Schou mest, er også det mest simple: ’Smertepersonen’.
Det går ud på, at alle sætter et kryds der, hvor de har oplevet smerter de sidste to uger på en stor tegning af en person.
”Der var jo ikke nogen, der ikke kunne sætte et kryds,” udbryder gruppelederen.
Tegningen gør det pludselig meget let at se, hvor arbejdet trykker mest. Det gør nemmere at tale om smerter, fordi alle har en andel i det, og fordi tegningen er upersonlig.
Dialogkort sætter flere ord på smerterne
Efter øvelsen blev deltagerne delt op i grupper, og en række dialogkort satte blandt andet fokus på, hvordan smerter påvirker medarbejdere, kolleger og arbejdsopgaven. Men også hvilke bærende strukturer og fælles kultur, der har indflydelse på smerter, og hvad der eventuelt kan laves om. Det har sat gang i aftenplejen.
”Vi skal helt sikkert i gang med nogle indsatser og have det på dagsordenen på vores gruppemøder. Det er allerede på tegnebrættet,” siger Kristine Peetz-Schou.
Bruger ’smertepersonen’ til at målrette træning i arbejdstiden
Blandt andet er det planen at bruge tegningen af kroppen i forbindelse med træning i arbejdstiden.
”Så kan vi sætte ind med målrettet træning der, hvor der er flest smerter, og så kan vi afprøve tegningen igen efter et stykke tid og se og tale om, hvad træningen har betydet,” siger gruppelederen.
Det er en indsats, som også andre grupper i Hjemmeplejen Amager har taget med sig fra smertedagen. Det fortæller arbejdsmiljøkoordinator i Hjemmeplejen Gitte May Jensen.
”Flere grupper tog smertepersonen med sig, og det har sendt ringe ud i vandet. Flere tovholdere har strikket nye træningsprogrammer sammen, der passer til de steder på kroppen, hvor der er flest smerter, selvom de ikke selv var med på temadagen,” siger hun.
Læs også: Sæt træning på vagtplanen
Flere smertelindrende muligheder i værktøjskassen
Det er dog ikke kun træning, der kan løse problemer. Kristine Peetz-Schou ser flere muligheder for at afhjælpe smerter i arbejdstiden.
”Der er masser af ting, man kan gøre som leder, hvis man har viden om, at nogen døjer med noget,” siger hun og nævner nogle eksempler:
- Anden organisering og fordeling af arbejdet
- Få kommunens fysioterapeuter til at vurdere, om nogle arbejdsopgaver kan gøres anderledes.
- Udvikling eller indkøb af nye hjælpemidler
- Periodevis aflastning
- Opfordre til undersøgelse og behandling hos læge og fysioterapeut
Og så er der hele det med at forstå smerter og acceptere hinandens forskellighed.
”Selvom vi har mange hjælpemidler i dag, så er der mange af vores medarbejdere, som også var med i gamet for 15 år siden, da det var et virkeligt hårdt arbejde. Det skal vi huske,” siger Kristine Peetz-Schou.
Bedre samarbejde styrker det forebyggende arbejde
På det organisatoriske plan handler det måske også om at blive bedre til at samarbejde. Hjemmeplejen Amagers temadag i november var et led i en længere indsats om at styrke samarbejdet mellem gruppeledere, forflytningsvejledere og arbejdsmiljørepræsentanter.
Læs også: Tværfaglig temadag om ergonomi viser nye veje at gå
De har en fælles interesse i at forebygge ulykker, nedslidning og smerter, men har traditionelt set ikke arbejdet sammen om det. Efter to temamøder er flere brikker faldet på plads:
- Forflytningsvejlederne skal ud til nye hjem i plejen indenfor de første 14 dage, så de både kan forebygge uhensigtsmæssige arbejdsforhold og undgå konflikter med borgere i forbindelse med ændrede metoder.
- Fire gange om året får lederen og arbejdsmiljørepræsentanten i hver gruppe selskab af forflytningsvejlederen, når de snakker arbejdsmiljø.
- Der er lavet ny funktionsbeskrivelse for forflytningsvejlederne, der generelt sikrer en bedre inddragelse af deres kompetencer i forhold til arbejdsmiljøindsatser.
- Næste store temadag er planlagt til 13. marts 2023.
”Det er alt sammen rigtig godt i forhold til at håndtere de udfordringer, vi møder hjemme hos borgerne og på den måde være med til at forebygge smerter,” siger Gitte May Jensen.