Du skal hjælpe en borger med at tage støttestrømper på, og du får igen en jagende smerte i håndleddet. Du bider det i dig, bliver måske lidt irritabel og får dårlig samvittighed.
Hvis du ikke selv kan genkende det billede, så kan en af dine kolleger sikkert. Smerter fylder op mod fem gange mere på arbejdspladsen, end lederne tror. Det er ikke noget, vi nævner i vores APV. Og det er ikke noget, vi taler om. Men det burde vi gøre, for det kan faktisk hjælpe.
Samtalen tager pusten af bekymringerne og åbner for læring
Marie Birk Jørgensen er chef for forskning og innovation på Københavns Erhvervsakademi og har i mange år forsket i smerter og muskel-led-besvær. Hun mener, det er på tide at holde op med at lede efter årsager til smerterne. I stedet skal vi se på konsekvenser og løsninger. For at kunne det, er vi nødt til at tale om det.
”Forflytningsteknikker alene forebygger ikke smerter. Vi skal gå grundigere til værks og lave flere indsatser samtidigt. Vi har undersøgt, at hvis vi taler om smerter på arbejdspladsen og handler på det, så oplever folk færre smerter og ikke mindst færre konsekvenser af smerterne,” siger hun.
Marie Birk Jørgensen har også et bud på, hvorfor det virker.
”Når vi taler om det, tager vi pusten af bekymringerne. Vi kan udveksle erfaringer og lære af hinandens måde at takle opgaverne på, så det måske gør mindre ondt,” forklarer hun.
Smerter har store konsekvenser
Toke Jensen er arbejdsmiljøkonsulent i Arbejdsmiljø København. Han møder mange, der går på arbejde med smerter. Det har store konsekvenser både for den enkelte og for arbejdsfællesskabet.
”Vi fokuserer let på, hvorfor og hvor vi oplever smerter, men vi skal måske også se på, hvordan det påvirker vores tanker, følelser, krop og arbejde. Når jeg spørger om det, så hører jeg folk sige, at de bliver irritable og udmattede. At de mister overblik og forsøger at undgå bestemte arbejdsopgaver. Nogle får dårlig samvittighed, fordi de føler, at de er mindre effektive og mangler overskud,” fortæller Toke Jensen.
Marie Birk Jørgensen tilføjer, at det også koster samfundet mange penge. 16 procent af danskernes sygedage skyldes smerter i nakke og skuldre, mens 20 procent skyldes ondt i ryg og lænd.
”Smerter er hovedårsagen til, at folk mister arbejdsdage, og det begrænser vores mulighed for at bruge kroppen og fører til mistrivsel,” siger hun.
Vigtigt at kunne tale trygt med hinanden
Det er ikke helt lige meget, hvordan vi taler om smerter.
”Vi kan snakke os til smerter, hvis vi går og jamrer hele tiden uden at gøre noget ved det. Det er ikke sådan, vi skal gøre det. Vi skal finde et godt tidspunkt, hvor vi kan tale ordentligt om det, og lederen skal vide, hvad det betyder for arbejdet, så vi sammen kan finde løsninger,” siger Marie Birk Jørgensen og tilføjer:
”Det er en forudsætning, at medarbejderen har opbygget en god relation til en leder, og er med på at være proaktiv for sit eget arbejdsmiljø.”
Det kan Toke Jensen godt genkende fra virkeligheden.
”Det er virkelig afgørende, at vi kan tale trygt med hinanden om smerter på arbejdspladsen uden at føle skyld og skam over det,” siger han.
Finder mønstre og løsninger sammen
Når Toke Jensen starter dialoger om smerter på arbejdspladser, tegner han en person på en flipover og lader medarbejderne sætte krydser der, hvor de oplever smerter.
På den måde flyttes smerterne væk fra den enkelte og hen på en planche. Det giver følelsen af ikke at være alene og er et godt udgangspunkt for en fælles snak om smerterne:
- Er der et mønster?
- Hvornår mærker vi smerten mest?
- Hvordan kan vi håndtere den?
- Kan vi finde løsninger i fællesskab?
Løsningerne afhænger naturligvis af problemerne. Det kan være at omorganisere arbejdet, så det ikke altid er den samme medarbejder, der skal tage de tunge forflytninger. Men det kan også være små justeringer, som man kan inspirere hinanden med, så forflytningerne opleves mindre belastende.
”Det kunne være, at man altid spørger til fru Olsens gamle kat for at skabe en god relation og dermed lette opgaven. Eller at placere æsken med engangshandsker et andet sted. Eller flytte en seng ud fra væggen for at få en bedre arbejdsgang,” foreslår Marie Birk Jørgensen.
Den gode samtale fordrer et godt psykosocialt arbejdsmiljø
Forudsætningen for den gode samtale om smerter er et godt psykosocialt arbejdsmiljø. Hvor man kan lytte til hinanden og have en åben dialog uden at dømme nogen og virke bedrevidende.
”Jeg er overbevist om, at alene det at tage hul på samtalen om smerter kan være tabubelagt. Der kan nemt opstå dilemmaer mellem kolleger, hvis de går meget forskelligt til forflytningsopgaven og har forskellige forståelser af, hvordan man håndterer smerter på arbejdspladsen. Der kan være mange ’synsninger’ om, hvad der er den rigtige måde at gøre det på. Her er det lederens og arbejdsmiljøgruppens opgave at håndtere dilemmaerne og beslutte, hvordan vi gør, og i første omgang få sat håndtering af smerter på dagsordenen,” siger Toke Jensen.
Lyt også til podcasten ’Forflyt med omtanke’ episode 6 om ledelse
Og læs: Psykologisk tryghed er en af vejene til færre fejl og mindre vold
Toke og Marie samarbejder med BrancheFællesskab Arbejdsmiljø Velfærd og Offentlig Administration som konsulenter om at udvikle flere materialer om smerter for BFA. En ny guide er på vej med titlen ”Dialog om smerter – en guide til lederne”. Den kan være et godt udgangspunkt for at komme i gang med at tale om smerter. Ved samme lejlighed kommer også nogle film, en podcast og andre redskaber til håndtering af smerter.
”Det kan godt være, at vi ikke kan få smerterne til at forsvinde, men måske de kan komme til at påvirke trivsel og kerneopgaven mindre. Smerter findes, og det hjælper at tale om dem,” siger Toke Jensen.
Et andet godt dialogværktøj fra BFA er ’Tag snakken – bryd vanerne’.
”Det er et godt materiale til at synliggøre egen kultur om håndtering af muskel-led-besvær og smerter,” siger Toke Jensen.