Hvad skal I være opmærksom på, når kroppen er en del af jobbet? I denne webinarrække fra 2024 dykker BFA Velfærd og Offentlig administration ned i ergonomi og arbejdsmiljø i hjemmeplejen, døgninstitutioner og på specialområdet. I de tre webinarer går vi i dybden med forskellige perspektiver på, hvordan ergonomi påvirker os på jobbet, og du får viden om, hvordan I kan forebygge og håndtere smerter i arbejdet samt arbejde med god forflytningspraksis. Samtidig får du inspiration og konkrete redskaber til at styrke ergonomien i din hverdag.
Senest revideret den 01. april 2025 p >
Webinar 1: Med kroppen på arbejde - tag hånd om smerter sammen
På webinaret får I viden og redskaber, der kan hjælpe jer med at forstå, forebygge og håndtere smerter i arbejdet. I samarbejde med arbejdsmiljøkonsulent og ergoterapeut Toke Jensen fra Arbejdsmiljø København sætter vi fokus på smerter, og hvordan de påvirker os på arbejdet og i forhold til kerneopgaven.
Webinar 2: Risikovurdering - hvad for noget?
En god risikovurdering ligger til grund for de beslutninger, I tager, og de teknikker, I anvender under forflytningen. Forflytninger kan indebære en potentiel risiko for, at der opstår skade på enten personalet selv eller borgeren. Det kan derfor være afgørende at tænke forflytningen grundigt igennem, inden den foretages. Til dette webinar guider vi jer til at skabe et sikkert og trygt miljø for både borgeren og personale
Webinar 3: Ergonomi på specialområdet
Dette webinar er til dig som arbejder indenfor specialområdet, og sætter fokus på god ergonomi, når du arbejder med forflytning af borgere med særlige behov. Projektleder Jytte Tolstrup får besøg af arbejdsfysiolog Hanne Christensen fra Aron – Center for bæredygtigt arbejdsliv i studiet.