Undgå støv og kemikalier
Støv består blandt andet af hudskæl, papirstøv, pollen, mikroorganismer og smuld fra tæpper, møbler og byggematerialer. Det kan også komme udefra: Meget støv og skidt bliver slæbt ind med fodtøjet. Kemiske stoffer som ftalater kan klæbe sig til husstøv og partikler.
Også kemikalier, parfumer og duftstoffer i luften kan give et dårligt indeklima. God rengøring betyder derfor også, at man undgår at bruge rengøringsmidler, der indeholder parfume, organiske opløsningsmidler eller andre skadelige kemiske stoffer.
Tre veje til en god rengøring
Oprydning er et fælles ansvar: Rengøringspersonalet kan kun gøre ordentligt rent inden for den fastsatte tid, hvis lokalerne er ryddet op og klar til rengøring. Derfor er god rengøring et fælles ansvar for alle ansatte og brugere på arbejdspladsen.
Ressourcer: Der skal være sammenhæng mellem opgavens karakter, rengøringsmetoder og den tid, der er afsat til rengøringen. Hvis budgettet er for stramt, er rengøringen sårbar: Rengøringspersonalet har ingen ’luft’ i tidsplanen, hvis noget går galt, eller hvis der er større behov for rengøring end beregnet.
Vedligeholdelse og indretning: Rengøringen bliver mere effektiv, hvis lokalerne er indrettet fornuftigt, så det er let at komme til. Det er vanskeligt og mere tidskrævende at gøre ordentligt rent, hvis bygninger og inventar er nedslidt og i dårlig stand.
Gør rengøringsopgaven synlig
På arbejdspladsen kan I styrke opmærksomheden om god rengøring på flere måder. I kan gøre rengøringen til en fast del af arbejdspladsens APV. I kan påvirke kolleger og brugere til at rydde bedre op og lette arbejdet for rengøringspersonalet.
I kan inddrage hele personalegruppen i spørgsmålet om, hvordan rengøringsopgaven skal prioriteres og planlægges. I kan gøre ledelsen tydeligt opmærksom på for eksempel manglende vedligeholdelse eller urealistiske rengøringsbudgetter.
Problemerne opleves forskelligt
Det er især folk med astma og allergi, som kan reagere stærkt på dårlig rengøring, men deres reaktion er ofte et forvarsel om, at der er generelle problemer med indeklimaet.
Der findes regler og grænseværdier for, hvor meget støv luften må indeholde. Men selv om alle regler er overholdt, er det ingen garanti for, at alle trives i lokalerne. Mennesker reagerer ofte meget forskelligt på den samme påvirkning. Den ene kollega kan reagere kraftigt på støv, mens en anden slet ikke bemærker det.
Når I skal vurdere, om dårligt indeklima er årsag til symptomer blandt folk på arbejdspladsen, er I derfor nødt til at tage udgangspunkt i de symptomer og gener, som den enkelte medarbejder oplever.
Husk også fokus på rengøringspersonalets sundhed
Rengøringspersonalet skal også have et godt indeklima. Blandt bør I undgå at bruge rengøringsmidler, der skal sprayes. De kan indeholde nanopartikler og andre skadelige stoffer, der i dråbeform kan trænge ned i lungerne på personalet.
- Arbejdspladserne bør især være opmærksom på at beskytte medarbejderne mod at indånde sprayprodukter med ætsende (korrosive) stoffer, der omfatter syrer og baser, samt ud fra et forsigtighedsprincip også kvaternære ammoniumforbindelser som fx desinfektionsmidler, siger seniorforsker Marie Frederiksen fra National Forskningscenter for Arbejdsmiljø til denne artikel.
Læs også vores artikel om nanopartikler.
Læs også om ergonomi, smerter og nedslidning i rengøringen her.
Husk også hovedrengøring
Den daglige rengøring omfatter ikke fx ventilationskanaler, lysarmaturer, radiatorer osv. Rengøringsplanen bør derfor også omfatte hovedrengøring med passende mellemrum.
Læs også om rengøring og vedligeholdelse af ventilationsanlæg.
Læs mere om rengøring på Indeklimaportalen.dk