I bruger kortene ved at læse et citat op og gå i dialog om, hvordan det svarer til jeres arbejde. Kortene er delt op på seks temaer, der giver forskellige vinkler på trivsel og arbejdsmiljø i uddannelsesverdenen.
Hvordan kan I have fælles dialoger om, hvad der motiverer jer, og hvad der frustrerer jer i jeres arbejde? Hvordan kan I dele det, der giver arbejdsglæde - og det, der kan være svært at tale om i jeres arbejde?
Dette sæt med 36 dialogkort giver jer en anledning og en ramme til at tage fat på dialogen.
Få en 12 minutters og 30 sekunders introduktion til dialogkortene på video her af Mads Kristoffer Lund, projektleder i BFA Velfærd og Offentlig administration.