Derfor skal både ledelse og medarbejdere tage risikoen for vold alvorligt. I skal så vidt muligt forebygge, at kritiske situationer opstår og udvikler sig. Og hvis de alligevel indtræffer, skal alle vide, hvad de skal gøre i og efter episoden. Både forebyggelse og håndtering af vold er arbejdsgiverens ansvar.
Dét gælder på alle arbejdspladser. Ekstra vigtigt er det på steder, hvor risikoen for arbejdsrelateret vold er særlig høj, fx fordi man skal udøve en form for myndighed eller hjælpe borgere i udsatte positioner eller pressede situationer. Det gælder blandt andet på døgntilbud og specialskoler samt i ældreplejen og psykiatrien.
Værd at vide om arbejdsrelateret vold
Hæftet Værd at vide om arbejdsrelateret vold henvender sig til jer, der har til opgave at forebygge vold – samt at håndtere og lære af de tilfælde, der alligevel opstår. Det vil især sige ledere, arbejdsmiljørepræsentanter, SU/MED-udvalg og arbejdsmiljøorganisationen.
Hent hæftet "Værd at vide om arbejdsrelateret vold" her |
Tæt på vold – Et dialogspil om konflikter, trusler og vold i det daglige arbejde
Du kan også hente dialogspillet "Tæt på vold" her, er beregnet til at blive brugt i en personalegruppe, hvor der er risiko for at blive udsat for trusler eller vold. Spillet kan også bruges som led i en opfølgning efter en konflikt eller en ubehagelig begivenhed.