Håndtér truende situationer
Trygge rammer på jeres arbejdsplads er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Det er derfor vigtigt, at I har en løbende dialog om, hvordan man håndterer og forebygger konflikter. Målgruppen for disse værktøjer er ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentant, MED, SU, AMO og medarbejdere.
Forebygger I vold og trusler på arbejdspladsen?
At arbejde med mennesker kan skabe udfordrende situationer. Det gælder især, når man har med borgere, patienter, elever eller pårørende at gøre. Med værktøjet ’Forebyg vold og trusler med dialogkort’ får I en dialog om, hvordan I forebygger situationer, der kan føre til vold og trusler.
Forebyg vold og trusler med dialogkort
Kom i gang med at forebygge vold og trusler med dette værktøj. Det inddrager medarbejderes oplevelser og kaster lys over, hvad I gør i dag, og hvad I kan arbejde videre med. I skal bl.a. overveje, hvordan I kan bruge jeres sprog aktivt, og hvordan I konkret kan hjælpe hinanden, når svære situationer opstår.
Forebyg vold og trusler med film
I dette værktøj skal I se en eller to film, som viser realistiske situationer fra hverdagen. Ud fra situationerne i filmene åbner værktøjer for en drøftelse om fx, hvordan man kombinerer autoritet og venlighed, og hvordan man kan udøve kollegial støtte og opbakning.
Film til forebyggelse af vold og trusler
Brug filmene på din arbejdsplads. Filmene handler om at håndtere konflikter og varer 7-10 minutter. Vælg og vis en film. Og tag en dialog på arbejdspladsen fx på et personalemøde.
Du kan her hente værtøjerne samlet i en fil: