Ulykkerne kan umiddelbart virke banale, men en del af de ulykkesramte ender med at få varige mén.
- Hent kampagnemateriale: "Fald ikke på halen - Det kan forebygges" er en samlet kampagnepakke, som kan bruges til at forebygge fald- og snubleulykker i døgntilbud.
Typiske faldulykker i døgntilbud
På døgninstitutioner sker de fleste faldulykker på indvendige trapper, fordi medarbejderne har travlt og/eller bærer på noget samtidig.
Der sker også mange ulykker på udendørs trapper, p-pladser og flisegange, særligt ved glatføre, men også på grund af ujævnheder i belægningen.
Endelig sker der ulykker indenfor, fordi medarbejderne glider i spildte væsker eller snubler over noget rod.
Eksempler på ulykker
Her er et par eksempler fra Arbejdstilsynet (ulykkesanmeldelser):
En ansat skal give en borger medicin og skubber liften til side. Vedkommende glider i noget væske, som borgeren har spildt på gulvet og beskadiger håndledet. Det giver 1-3 måneders fravær.
En ansat løber op ad trappen og glider på trinkanten, falder og slår albuen ned i trappen. Det koster 3-4 ugers fravær fra arbejdet.
Læs mere
Oplysningerne i denne artikel stammer fra Arbejdstilsynet, og tallene fra en opgørelse af de anmeldte alvorlige arbejdsulykker i perioden fra 2011-2014. Læs mere om ulykker på Arbejdstilsynets hjemmeside.