Grundlæggende er der tale om en arbejdsulykke, når der er opstået en fysisk eller psykisk skade som følge af en pludselig hændelse. Det er i Lov om Arbejdsskadesikring defineret som inden for fem dage.
Er skaden resultat af en påvirkning over mere end fem dage, er der tale om en erhvervssygdom.
I visse tilfælde er det vanskeligt at trække en skarp grænse mellem, hvad der er en ulykke, og hvad der er en erhvervssygdom. Det er ikke skadens art, men den måde den er opstået på, der gør forskellen – se skemaet herunder.
Både arbejdsulykker og erhvervssygdomme skal anmeldes, men der er forskellige regler for, hvem der skal gøre det: Arbejdsulykker skal anmeldes af arbejdsgiveren, mens erhvervssygdomme skal anmeldes af den skadelidtes egen læge, speciallæge eller tandlæge.
Arbejdsskader: Eksempler på arbejdsulykker og erhvervssygdomme
| Der er en arbejdsulykke, hvis... |
Det er en erhvervssygdom, når... |
|
En høreskade er forvoldt, fordi en borger har skreget højt og direkte ind i øret på en medarbejder. |
Høreskaden er forvoldt ved lang tids ophold i et kraftigt støjmiljø. |
|
En medarbejder pådrager sig en hudskade efter at have fået et ætsende stof på huden. |
En medarbejder har vådt arbejde, og huden udsættes over længere tid for vand og sæbe. |
|
En medarbejder falder eller snubler og får skader på fx skulder eller ryg. |
Ryglidelsen opstår efter mange års uhensigtsmæssige løft. |
| En medarbejder bliver truet af en borger med en kniv og får psykiske gener. |
En psykisk sygdom opstår gradvist efter flere års belastninger i form af trusler og vold fra udadreagerende borgere. |
Fysiske og psykiske skader
En arbejdsulykke kan give både fysiske og psykiske skader. Vær opmærksom på, at psykiske skader ofte er mindre synlige og kan være noget tid om at vise sig – fx i forbindelse med følger af vold og trusler. Derfor er det vigtigt, at I dokumenterer hændelsen med det samme, så der senere er helt styr på, hvad der skete.
Nærved-ulykker er en advarsel
Nærved-ulykker er ulykker, der var lige ved at ske; en pludselig hændelse, der kunne have medført personskade, men ikke gjorde det. Det kan fx være en medarbejder, der er lige ved at falde på en glat trappe, eller en medarbejder, der taber noget tungt og kun akkurat undgår at få det over tæerne, en udadreagerende borger, som det lykkes at tale til ro, inden situationen bliver truende osv.
Ligesom faktiske ulykker kan nærved-ulykker indeholde vigtig information om risici i arbejdet, der skal tages højde for. De skal derfor ikke slås hen med et ”der skete jo ikke noget”, men tværtimod tages alvorligt som et varsel om behovet for bedre forebyggelse.
Vold og krænkende handlinger kan være arbejdsulykker
Voldsepisoder i forbindelse med arbejdet er arbejdsulykker, hvis det medfører personskade. Det gælder både fysisk og psykisk vold – herunder trusler og anden krænkende adfærd – både i og uden for arbejdstiden.
Trusler og chikane, der fremsættes digitalt på fx sociale medier eller e-mail, kan også være arbejdsulykker, hvis de kan relateres til arbejdet.
Når det gælder vold og trusler, kan det være vanskeligt at definere, hvornår der er tale om en egentlig ulykke, og hvornår det er en nærved-ulykke. Uanset om en episode er en ulykke eller en nærved-ulykke, har arbejdsgiver pligt til at registrere og undersøge hændelsen – både for det forebyggende arbejde og for muligheden for at få episoden anerkendt som en arbejdsskade.
Læs mere om arbejdsulykker
Branchevejledningen 'Forebyggelse og håndtering af ulykker' er en grundig indføring i regler og metoder til arbejdet med ulykker på jobbet. Vejledningen er udarbejdet i to versioner: