Forebyggelse og håndtering af arbejdsulykker i social- og sundhedssektoren

Branchevejledning om arbejdspladsens opgaver i forbindelse med arbejdsulykker.

Hent vejledningen her
Forebyggelse og håndtering af arbejdsulykker undervisnings- og forskningssektoren

Branchevejledning om arbejdspladsens opgaver i forbindelse med arbejdsulykker.

Hent vejledningen her
Del: - -

Sæt forebyggelsen af arbejdsulykker i system

Arbejdsulykker og arbejdsskader kan og skal forebygges. Det gør I bedst ved at sætte forebyggelsen i system og ved at involvere hele arbejdspladsen. Både ledelse, arbejdsmiljøudvalg/MED/SU-udvalg, arbejdsmiljøgrupper og de enkelte medarbejdere skal involveres for at få indsatsen til at lykkes.

Billedet viser en tavle, hvorpå der fx står forebyggelse, APV og risikovurdering.

Systematik kan forebygge arbejdsulykker

En ordentlig forebyggelse handler om at komme arbejdsulykker og arbejdsskader i forkøbet. I opnår den bedste effekt, når I arbejder langsigtet og systematisk med forebyggelsen. Grundtanken er at undgå, at der opstår problemer i arbejdsmiljøet. Og hvis de alligevel opstår, skal problemerne opfanges, inden de vokser sig store.

Vigtige elementer i en systematisk forebyggelse er:

  • Vurder risikoen: Risikovurdering kan ske på flere niveauer og kan foretages løbende som en integreret og kontinuerlig del af hverdagen. Hvis I arbejder med farlige kemiske stoffer og materialer eller har arbejdsprocesser, hvor der udvikles farlig kemi, skal I foretage en kemisk risikovurdering
  • Følg op på ulykker og nærved-ulykker. Vær omhyggelige med at dokumentere alle hændelser. Det er vigtigt, at alle relevante detaljer om ulykken bliver skrevet ned: Var der fx noget i forhold til indretning eller planlægning, der spillede ind? Eller blev sikkerheden nedprioriteret som følge af travlhed eller etik? Brug tid på at analysere, hvad der er sket, så I kan forebygge, at det sker igen. Læs mere om dokumentation og analyse af arbejdsulykker
  • Kontroller, at arbejdet foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, samt at reglerne bliver fulgt. Både de regler, som fremgår af lovgivningen, og de regler, som evt. er aftalt i de lokale MED/SU-aftaler og/eller følger af jeres interne retningslinjer, politikker og instrukser.
  • Brug data aktivt, og hent viden i trivselsmålinger, ulykkes- og sygefraværsstatistik osv. De kan indeholde vigtig information, som I kan analysere. I det daglige kan I fx også bruge app’en Safety Observer. App'en er udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og hjælper med at indsamle oplysninger om arbejdsmiljørisici.
  • Sæt arbejdet i system med årshjul og handlingsplaner – både i arbejdsmiljøudvalg/MED/SU og i de lokale arbejdsmiljøgrupper. Så sikrer I, at I når hele vejen rundt og får fulgt op på indsatserne. Vær også opmærksom på at tage hånd om risici i forhold til særligt udsatte medarbejdergrupper som gravide, unge og nyansatte.
  • Brug den årlige arbejdsmiljødrøftelse i arbejdsmiljøorganisation/MED/SU, hvor arbejdsulykker og forebyggelse af arbejdsulykker kan indgå som en naturlig del af den samlede drøftelse af arbejdsmiljøet.

Alle har en rolle i forebyggelsen af arbejdsulykker og arbejdsskader

Forebyggelse af arbejdsulykker og arbejdsskader er et fælles ansvar, som involverer både arbejdsgiver, ledelse, medarbejdere og en række nøglepersoner på arbejdspladsen.

For at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø kræves en struktureret og målrettet indsats, hvor alle bidrager til at minimere risikoen for ulykker. Det er vigtigt, at forebyggelsesindsatsen er forankret på tværs af organisationen og integreres som en del af den daglige drift.

Nedenfor uddybes de centrale roller i det forebyggende arbejde, og hvordan de hver især bidrager til en sikrere arbejdsplads:

  • Arbejdsgiverens ansvar: Arbejdsgiveren har det grundlæggende ansvar for, at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det er således arbejdsgiverens ansvar at forebygge, at der sker arbejdsulykker. Ligesom det er arbejdsgiverens pligt at få anmeldt en arbejdsulykke. 
  • Ledelsens rolle: Ledelsens bevågenhed og aktive involvering er helt afgørende for at få succes med at forebygge arbejdsulykker. Indsatsen skal afspejles på alle ledelsesniveauer, og den skal tænkes ind i arbejdspladsens strategier og i løsningen af kerneopgaven.
  • Arbejdsmiljøgruppens opgaver: Arbejdsmiljøgruppen skal deltage i undersøgelse og analyse af omstændigheder og konsekvenser, når der er sket en ulykke eller en nærved-ulykke, samt påvirke den enkelte medarbejder til en adfærd, der fremmer sikkerhed og sundhed.
  • Arbejdsmiljørepræsentantens funktion: Arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) er et vigtigt bindeled mellem arbejdspladsen og arbejdslederen og har konkret viden om de forhold i arbejdet, der kan være relevante for at forebygge arbejdsulykker.
  • Arbejdsmiljø-, MED- og SU-udvalg: Udvalgene varetager centrale strategiske opgaver i forhold til at forebygge ulykker. Udvalgene skal bl.a. en gang årligt udarbejde og drøfte en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader på arbejdspladsen med henblik på at styrke forebyggelsen.
  • Medarbejdernes ansvar: Alle medarbejdere skal medvirke til et sikkert og sundt arbejdsmiljø og følge de instrukser, de får om fx sikkerhed og procedurer i arbejdet. Medarbejderne skal informere leder eller arbejdsmiljøorganisation, hvis de bliver opmærksomme på forhold i arbejdet, som kan give risiko for arbejdsulykker.
  • Øvrige ressourcepersoner: Mange arbejdspladser har gode erfaringer med at inddrage andre ressourcepersoner i det forebyggende arbejde, fx arbejdsmiljøkonsulenter, forflytningsvejledere, tillidsrepræsentanter mv. Det kan både give en bredere viden og en grundigere forankring af indsatsen i hele organisationen.

Hvad viser forskningen om forebyggelse af arbejdsulykker? 

Forskning i forebyggelse af arbejdsulykker peger på, at en stærk sikkerhedskultur er central for at skabe et sikkert arbejdsmiljø.

For at mindske risikoen for arbejdsulykker er det vigtigt, at både ledere og medarbejdere arbejder sammen om at prioritere sikkerhed i hverdagen. Det handler ikke kun om at følge regler, men også om at skabe en fælles forståelse på tværs af organisationen. 

Herunder fremhæves nogle af de væsentlige faktorer, der ifølge forskning er med til at forebygge arbejdsulykker:  

  • En stærk sikkerhedskultur: En stærk sikkerhedskultur blandt virksomhedens ledere og medarbejdere er en afgørende faktor for at forebygge arbejdsulykker. Det betyder, at sikkerhed skal integreres som en naturlig del af arbejdspladsens værdier og praksis.
  • Ledelsens engagement: Hvis den forebyggende indsats skal virke, skal ledelsen engagere sig synligt og aktivt – og derved vise medarbejderne, at arbejdspladsen prioriterer sikkerhed i dagligdagen.
  • Begrænsninger ved kampagner: Indsatser, som alene handler om information og kampagner til den enkelte medarbejder, har begrænset effekt på antallet af arbejdsulykker.
  • Vigtigheden af inddragelse og kommunikation: Løbende inddragelse og hyppig kommunikation om sikkerhed mellem ledelse og medarbejdere er afgørende for at opretholde et godt sikkerhedsklima. Når sikkerhed er et fast punkt i den daglige kommunikation, kan det være med til at gøre sikkerhed til en naturlig del af arbejdspladsens kultur.
  • Kulturen kan komme under pres: Sikkerhedskulturen kan svækkes, hvis arbejdspladsen er presset på fx økonomi, tid og stramme produktionsmål, eller hvis ledelsen ikke bakker aktivt op.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Begynd med det vigtigste, når I forebygger

Når I har kortlagt risiko for arbejdsulykker på arbejdspladsen og skal i gang med en handlingsplan, kan det være en god idé, at I i første omgang koncentrerer jer om et mindre antal udvalgte områder. Det kan fx være at: 

  • Nedbringe antallet af arbejdsulykker med langvarigt fravær, fx fald- og snubleulykker.
  • Reducere antallet af særligt alvorlige ulykker, fx vold.
  • Fokusere på en særlig gruppe af ulykker, som forekommer relativt hyppigt, fx fald på trapper, stikskader på hospitaler eller hovedskader som følge af boldspil i skoler.

Erfaring viser, at det er lettere at engagere både ledelse og medarbejdere i nogle få initiativer end at forsøge at løse alle problemer på én gang. Når I skal prioritere, hvor det er vigtigst at sætte ind i forbindelse med jeres handleplan, kan I benytte et prioriteringsskema. Skemaet kan I finde her.

Vær opmærksom på, at når I sætter målrettet ind på et område, stiger antallet af indrapporterede nær-ved/arbejdsulykker ofte på kort sigt – netop fordi der kommer fokus på området. På længere sigt skulle det gerne falde, og ofte falder antallet af alvorlige ulykker (eller ulykker med fravær) i takt med den forebyggende indsats.

Metoder til forebyggelse

Der findes forskellige metoder og værktøjer, som kan hjælpe i arbejdet med at forebygge ulykker. Hvilke metoder og værktøjer, der er de rigtige at benytte, afhænger bl.a. af, hvilke risici der er på arbejdspladsen.

BFA Velfærd og Offentlig Administration har blandt andet  udviklet værktøjer til at undgå fald- og snubleulykker, vold og trusler, forflytningsulykker og mange andre typer ulykker.

Derudover er Branchevejledningen 'Forebyggelse og håndtering af ulykker' en grundig indføring i regler og metoder til arbejdet med ulykker på jobbet. Vejledningen er udarbejdet i to versioner:

Læs mere

BFA’s publikationer om ulykker og risikoanalyse


Senest revideret den 18. november 2024