Af Dorthe Lundh
Da lærere og det pædagogiske personale på N.J. Fjordsgade Skole i foråret 2014 skulle træffe beslutninger om, hvordan deres forberedelsespladser skulle indrettes, vidste de allerede, at det ville være en midlertidig løsning. På den anden side af gaden i Aarhus tager deres kommende arbejdsplads langsomt form, og fra sommeren er det i den nye midtbyskole, at de skal udfolde deres faglige virke. Det giver personalet mulighed for at lære af de forberedelsesrammer, de har nu og justere dem i de nye rammer.
Jette Bjørn Hansen er skoleleder på N.J. Fjordsgade Skole og skal også stå i spidsen for den nye skole. Hun fortæller, at det især er rammer til uformel sparring, teammøder og afslappet forberedelse, som personalet prioriterer:
”Fællesnævneren for personalegruppen er ønsket om variation og sparring. Vi har nogle stille arbejdsrum til fordybelse på den nuværende skole, men de bliver brugt utrolig lidt. Derimod er de områder, hvor man kan sidde mere henslængt med sin bærbare computer på skødet meget mere i brug. Jeg tror, at det er fordi forberedelsen på den måde bliver lidt mere hjemmeagtig,” fortæller Jette Bjørn Hansen.
Som skoleleder sidder hun i byggestyregruppen for det nye byggeri med repræsentanter fra forvaltningen og samtidig har hun været med i processen om forberedelsespladserne sammen med arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter fra personalegrupperne.
Ikke hver sin plads
Da det er de uformelle pladser, der brugs i det daglige, er det ifølge skolelederen også den type forberedelse, som det udvalg, der har arbejdet med at sætte rammer for personaleområder på den nye skole især har lagt vægt på frem til nu:
”Rammerne i Aarhus Kommune er, at man som pædagogisk personale ikke får hver sin forberedelsesplads. I stedet har man sine ting i en trolley, som man kan flytte rundt på. Derfor bliver der i det nye byggeri heller ikke sat skrivebordsplads af til alle, men det er heller ikke det, medarbejderne ønsker,” siger lederen.
Hun forventer, at de uformelle pladser vil blive prioriteret endnu højere i processen med endeligt at bestemme funktionerne forberedelsesarealerne på den nye skole end på den nuværende, når arbejdet med den endelige indretning går i gang med det til efteråret.
Forskellige størrelsesforhold
Jette Bjørn Hansen fremhæver den procesmodel, som brugerinddragelsen har kørt efter, som en succes, hun kan anbefale:
”Vi har opereret med tre størrelsesforhold, 1:5000, 1:500 og 1:50. I det første har det handlet om fugleperspektivet og byggeriet i lokalmiljøet. Her har mange interessenter fra kvarteret været inddraget. I 1:500 perspektivet har vi fokuseret på, hvordan flowet i skolens funktioner skal være fungere. Her er det os, der skal arbejde i de nye rammer plus projektgruppen med repræsentanter fra arkitektfirmaet og forvaltning, der har sat rammerne. Processen med at se på den indvendige side af hvert rum, altså 1:50 er den, vi snart går i gang med.”
Tættere på praksis
Personalegruppen tæller 80 lærere og pædagogisk personale. En stor andel af dem, har været med i processen med at fastlægge de fysiske rammer for forberedelsespladserne, i både de nuværende og de nye bygninger, fortæller Jette Bjørn Hansen. Hun skyder på, at 25 medarbejdere har givet input til rummenes funktioner og hvad de skal kunne:
”Vi har erfaring med, at jo mere man har mulighed for at præge, jo mere tilfreds bliver man med løsningen, og så er vi jo heldige, at vi kan prøve noget af her og så bruge den erfaring på den nye skole,” siger Jette Bjørn Hansen, og understreger at inddragelsesprocessen har været fast styret af både tidsplan og udvalgsarbejde.
Baseret på erfaringerne med at invitere de medarbejdere, der har lyst til at bidrage til de nye rammer, planlægger skolelederen, at den kommende proces også i første omgang bliver en åben arbejdsproces, som snævrer ind til et mindre udvalg:
”Personalet har allerede oplevet, at deres ønsker er blevet til ændringer i udearealet, adgangsforholdene til skolen og et skofrit område, og at udover at det skaber engagement, kommer resultatet også til at stemme bedre overens med praksis, men vi skal være en mindre gruppe, der træffer beslutninger i sidste ende,” siger skolelederen.