Oplevelsen af træk er ubehagelig og kan over længere tid give forskellige muskellidelser. Når personer oplever træk, skyldes det ubehagelige luftbevægelser med for lav temperatur. Bevægelserne i luften opstår som regel som følge af ventilation, åbne eller utætte vinduer og når f.eks. kolde ruder frembringer temperaturforskelle i lokalet.
Klager over ventilation
I lokaler med mekanisk ventilation, hvor luften blæses ind, er der ofte flere klager over træk. Det kan være en mulighed at ændre på indblæsningssted og indretningen i rummet, så luftstrømmene bliver mindre generende.
Inddrag brugerne
Der er eksempler på, at personale i kontrolrum til CT-scannere sidder i direkte træk, fordi ventilationen er placeret uhensigtsmæssigt. Det samme i selve scanner-rummene, hvor patienter og personale kan blive udsæt for ubehagelig og skadelig træk. Det understreger behovet for at inddrage de daglige brugere i planlægningen af indretningen.
Læs mere:
AT-vejledning om indeklima hos at.dk